Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

IC4-tog til Nordvestbanen (Generelt)

af Colin @, 17/4 2014, 08:59 (3660 dage siden)

Ifg. nordvestnyt i dag,

Nordvestbanen: DSB's betydeligt omtalte IC4-tog rykker ind på Nordvestbanen i begyndelsen af maj, men ikke for at køre med passagerer. Ikke i første omgang, i hvert fald.

Tre IC4-togsæt vil blive parkeret i Kalundborg frem til midt i august, mens sidste etape af det store projekt dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød står på og den vestligste del af Nordvestbanen mellem Kalundborg og Holbæk er snøret af som en lukket strækning.

- Vi vil benytte os af, at der bliver en længere periode, hvor kørselsomfanget mellem Kalundborg og Holbæk bliver forholdsvis begrænset på grund af sporspærringen, fortæller Tony Bispeskov, trafikinformationschef hos DSB.

De 37 lokoførere, der har Kalundborg som base, skal lære at køre IC4-tog. Det indgår i DSB's overvejelser at bruge IC4 i et vist omfang i regionaltrafikken og også på Nordvestbanen fra og med den nye køreplan, der træder i kraft 14. december i år. Om det sker, kan DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov dog hverken afvise eller bekræfte på nuværende tidspunkt.

Læs mere i dagens Nordvestnyt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak