Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aggersund (Generelt)

af shipmik, 21/4 2014, 14:50 (3650 dage siden) @ Torben Hansen

Hej Torben
Uanset om det skulle være i det historiske eller her, så det du har set og fotograferet i Aggersund intet med jernbane at gøre. Det er et dige, der blev lavet efter nogle af de store storm i 1980'erne for at holde vandet ude fra husene på den anden side af Ullerupvej. Ganske enkelt.
Der har været smalsporsbane i Aggersund, men det var på den søndre side af Limfjorden, hvor der var udskibning fra en ralbro (med hestetrukne tipvogne fra en nærliggende grusgrav) og en kridtbro, hvor der blev udskibet kridt (kalk) fra en bro med en drejeskive ude for enden. Den havde ingen spor, da der udelukkende blev brugt lastbiler, som så blev vendt på drejeskiven ude på broen.
Kuriøst nok var kalkafskibninsbroen ejet af Marieholm Kalkværk, der var et svensk foretagende, som ved lukningen blev overtaget af Malmö Kommun. Derved blev Malmö ejer af en del af bakkerne langs med landevejen til Løgstør i en årrække. Men det var et sidespor.

Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen
- der havde adresse på Ullerupvej i Aggersund i årene 1977 til 1997.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak