Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB's "underskud" - "den største billet" (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/8 2014, 20:33 (3513 dage siden) @ BoergeOf61

Andre mener, DSB ikke giver overskud, så længe det er afhængig af offentlig støtte herunder statsgaranti for lån og indtægter fra trafikkontrakter.

Endelig er nævnt flere gange i andre debatter, at DSB ikks selv fastsætter sine takster

Hhhmmmmm.......den nuværende konstruktion "oversat til menneskesprog": DSB er et "aktieselskab", som ejes af én aktionær: Trafikministeren. Trafikministeren bestemmer, hvor meget trafik han vil købe af DSB og hvad han vil betale for det. Ejeren køber altså trafik af sig selv. I sig selv en særegen konstruktion.

I "gamle dage", da jeg var ansat i DSB, udlagde vi teksten på en lidt anden måde: Grunden til DSB's "underskud" var, at DSB var "pålagt" at køre tog (også/især godstog) på strækninger og/eller tidspunkter, hvor det isoleret set ikke kunne betale sig.

Dette "underskud" er nu blevet konverteret til, at DSB "sælger sin største billet" til Trafikministeren og "den store billet" er nu udtryk for en indtægt og altså ikke mere et "underskud".

Ak ja, sådan er der så meget.

Afslutningsvist: Det er politisk fastsat, at DSB's takster set over ét højst må stige med pristallet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak