Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Lilian Adler om hendes udsmykning af DSBs lokomotiver (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 18/8 2014, 23:43 (3533 dage siden) @ Thomas Hauerslev

Hej Thomas

Tak for et særdeles interessant interview med denne dejlige, kreative kvinde.
At skabe noget kreativt - i særlig grad indenfor det ferroviale - og som er en fryd for øjet, kan i den grad medvirke til, at en kunstner bliver udødeliggjort.
Og at se sine værker blive udgivet i model må vel være en helt særlig ære :-)

Måske kunne det være lidt sjovt at følge op på dette med at prøve at finde frem til de kunstnere, der stod bag designet på f.eks. "Børnevognene", "Klavervognen", "Saksevognen" og de øvrige vogne med en særlig, kunstnerisk udsmykning ?.

Tilsyneladende er udsmykning noget, som der i mellemtiden er blevet sparet noget på hos DSB (?).
For eksempel er der (endnu) ikke udsmykning indeni IC4-togene, til forskel fra IC3-togene.
DSB har desuden haft en lang tradition for at reklamere lidt for virksomheden ved hjælp af plakater - men på perronerne er der idag rulleskilte og belyste reklameboards med kommercielle reklamer - og nu er perronerne og stationerne jo sådan set heller ikke DSB's ejendom længere (?).
De fleste kan vel huske f.eks. Aage Rasmussens lyntogsplakat fra 1937 (og Nord-Express plakat fra 1946), Per Arnoldis farvestrålende DSB-plakater fra 1975 og Helge Refns maritime plakater fra 1979 ?.
Hvad mon der engang bliver husket som nutidens ferroviale, kunstneriske indslag ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB ME1526
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak