Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvem ejer Regionstog A/S (Generelt)

af ulca, 21/8 2014, 20:59 (3508 dage siden) @ Niels Munch

Staten udtrådte af sit delejerskab af privatbanerne allerede pr. 01.01.2001 i medfør af "Lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne", vedtaget 20.12.2000.

Det var jeg så ikke klar over, men på den anden side har der mig bekendt ikke været skrevet så pokkers meget om emnet.

Ad 1: Du mener vel Movia. Fordelingen af aktier på de enkelte primærkommuner må i den grad siges at være historisk betinget. Det handler om de oprindelige kommuners kapitalindskud i de oprindelige baneselskaber, om den koncentrering af aktierne, der er sket siden ved indtil flere kommunesammenlægninger, samt om de beregninger af "bytteforhold", der er foretaget ved de aktieombytninger, der er foranlediget af selskabernes fusioner.

Ja, der var tale om en "tyrk-fejl", selvfølgelig mente jeg Movia. Hvad angår fordelingen af aktier, så giver det god mening som du formulerer det.
Efter kommunalreformen må aktiefordelingen i f.eks. Lollandsbanen A/S så efter statens udtrædelse af privatbanerne have været 50% Region Sjælland (eller Movia på vegne af regionen), Lolland Kommune de kommuners andele som blev lagt sammen, og Guldborgsund Kommune de andele som var ejet af de tidligere Sakskøbing og Nykøbing F. kommuner (jeg mener ikke at andre falsterske kommuner var en del af ejerkredsen, grundet ingen tilknytning til banen).

Ad 2: Der er tale om fusion.

Ok, godt at få det opklaret.

Ad 3: Der ligger ikke nævneværdig megen ekstra administration i at have ejerskabet til rullende materiel liggende i materielselskaber. Det kan være en fordel, såfremt materiellet f.eks. skal udlejes til anden operatør. Og du har ret med godstrafik f.s.v.a. det forhold, at man ikke må deltage med bestemmende indflydelse.

M.v.h.
Niels

Der må da være nogen omkostninger forbundet med en så fintmasket omdeling, 3 datterselskaber som hver især ejer et antal togsæt. Her må det vel være en fordel, at lade disse fusionere til et samlet selskab som ejer alle togsæt, og evt. også de lokomotiver som Regionstog bruger til snerydning og materieltransport; disse står der ikke nævnt noget om mht. ejerskab.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak