Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

RegioSprinter og Desiro i familie (Generelt)

af Niels Munch, 23/8 2014, 10:39 (3531 dage siden) @ ulca

Det er korrekt, at DESIRO havde arbejdstitlen RegioSprinter-2; begge togtyper var jo udviklet hos DUEWAG. Men især på grund af DBs ønsker og krav til nye, lette regionaltog fjernede "RegioSprinter-2" sig så meget fra etteren, at der reelt blev tale om et nyudviklet tog, som fik sit eget typenavn.

[image]
Siemens Desiro prototype, Prüfcenter Wegberg-Wildenrath 09.11.1999 (nm).

De RegioSprintere, der har centralkobling hhv. er udstyret til sporvejskørsel i h.t. BO-Strab, har haft dette udstyr fra "fødslen". Det drejer sig om de tog, der er leveret til Vogtlandbahn (VBG).

[image]
VBG RegioSprinter VT 42 i Neumark (hvor VBG har værksteder), 06.05.2008 (nm).

Togene, der kom til Dürener Kreisbahn (DKB), er ligesom LNJs født med puffer og skruekobling.

Alle producerede RegioSprintere har den kraftige magnetskinnebremse.

Se fartøjsportræt m.v. her: http://www.privat-bahn.de/RVT.html .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak