Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østbanen til Roskilde (Generelt)

af Fysikeren, 28/8 2014, 16:50 (3528 dage siden) @ Karsten Jensen

Jeg håber ikke at det er fordi at man regner med at tølløsebanen lukker!

Det har så faktisk været nævnt et sted, at en lukning kunne frigive materiel.

Men der står vel også nogle ekstra IC2 tog (privatbaneudgaven) i Nakskov, som måske kan benyttes. Der skulle vel ikke være noget i vejen for at de kan køre på Østbanen, sammen med Lint. Værkstedet i Hårlev kan vel tilpasses, så det også kan servicere IC2.

Om man har togsæt nok afhænger jo også af antal togstammer med dobbeltsæt. Men på Vestsjælland har man 12 togsæt (9 Lint og 3 IC2) til en køreplan, der kan klares med 8 togstammer. Så 1-2 kan måske undværes herfra.

Videre er det jo spørgsmålet hvilken køreplan man vil køre med. Dagens køreplan har halvtimedrift på hver linje i stedet for deling- og samling i Hårlev, da det kræver 5 togsæt i stedet for 6. Et bud på en køreplan: Halvtimedrift Roskilde-Hårlev og herfra skiftevis ud på hver gren. Det vil kræve fire togsæt, såvidt jeg kan se. Dertil en linje der kører på hver gren i korrespondance med førnævnte linje. Dette kan gøres med 2 togsæt. Samlet set 6 togsæt i drift af de 7, der er på Østbanen i dag. Så at overføre et togsæt burde vel kunne løse det?

Skal der køres samlet til Roskilde med et togsæt til hver gren, så kræver det 3 togsæt ekstra. De kunne da oplagt tages fra Tølløsebanen, der jo kræver 4 togsæt ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak