Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

”Postkort” fra Rhinen, aug 2014 (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 1/9 2014, 10:30 (3524 dage siden)

Jeg er netop hjemkommet fra et lille ophold på mit fantastiske gasthaus i Hirzenach ved Rhinen, hvor man i ro og mag og uden stress, fra altanen og med et glas af vinbondens egen hvidvin kan iagttage toggangen på såvel den venstre, som den højre Rhinstrækning. Jeg sender hermed et lille ”postkort” til alle bidragsydere til dette forum, i form af dette lille indlæg:

I Rüsselsheim står dette signal, som stadig er i drift. Sikringsanlægget er af typen S&H 1912 og blev taget i brug 1962. (Kilde: www.stellwerke.de)


[image]
Rüsselsheim, 26.08.2014


Fra Oberwesel så jeg på den højre Rhinstrækning denne 139 287. I.flg. Wikipidia er 139’erne gamle 110’ere, der er blevet forsynet med bogier fra udrangerede 140’ere. Ret mig venligst, hvis dette ikke er korrekt.


[image]
Set fra Oberwesel, 27.08.2014, 139 287


Fra toppen af Loreley, så jeg på den venstre Rhinstrækning denne 103 235:


[image]
Set fra Loreley, 28.08.2014, 103 235


I Koblenz Holdt denne 103 113 klar til afgang mod Innsbruck Hbf. Nogle ”Eisenbahnfreunde”, fortalte at 103 er i fast løb på IC 118 og IC 119 resten af denne køreplansperiode. Så, hvis der er nogen der vil fotografere 103’ere på den venstre Rhinstrækning, så er muligheden her resten af året.


[image]
Koblenz, 29.08.2014, 103 113


Fra altanen på mit værelse har jeg et fantastisk panorama. Her kommer 103 113 tilbage fra turen til Innsbruck Hbf.


[image]
Hirzenach, 29.08.2014, 103 113


Hvis nogen er interesseret i Gasthausets web-adresse, kan man blot klikke på min kuvert, så skal jeg maile den til dig.

M.v.h.
Keld Zumbach


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak