Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MK i nye farver (Generelt)

af ulca, 6/9 2014, 23:27 (3519 dage siden) @ Egif
redigeret af ulca, 6/9 2014, 23:39

DB Schenkers terminal i Taulov ...

Håber det snævrer det ind :0)

I følge arkivet under punktet "DB Schenker Rail" befinder der sig i 2014 i Fredericia tre stk. MK:

605

614

623

Et par andre maskiner, bl.a. MK 615 står nævnt som værende i Fredericia i 2013. Der står ikke nævnt noget om Taulov ved nogen af maskinerne efter 2013.

Afstanden på bane mellem Fredericia og Taulov (godsterminalen) er ca. 7 km., og der ser ikke ud til at være de helt store faciliteter til betjening af et diesellokomotiv; jeg kan ikke engang få øje på bare en tankstander. Så mon ikke de maskiner som ikke er i tjeneste sendes op til Fredericia?

Men kan det i øvrigt passe, at DSB kun har en enkelt MK tilbage som decideret rangerlokomotiv i alm. drift (på Belvedere); derudover er det et antal rangertraktorer, samt diverse enheder under DSB Museumstog. Godt nok har DSB et forholdsvis begrænset rangerarbejde, når de eneste personvogne man har i normal drift er dobbeltdækkerne og disse er jo som oftest koblet sammen i faste stammer. Og f.eks. tømning af toilet og opfyldning af vandtanke sker vel ved klargøringsanlægget, når de alligevel er der for rengøring og tankning af lokomotiv.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak