Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MZ - MY - MV - MX - Teknik (Generelt)

af Gerda Guf, 12/9 2014, 10:59 (3513 dage siden) @ KimC

Fin forklaring, tak!
Når vi nu er ved det, har jeg observeret ved rangering med MZ I og II (dengang de var i plandrift hos DSB) at ved retningsskift under rangering går motoren ganske kort - ikke meget mere end et sekund - lidt op i omdrejninger og atter ned i tomgang før den egentlige rangerbevægelse begynder og motoren derfor igen går op i omdrejninger. Hvad er det der sker der? Det kan godt være at MZ III og IV også gør/har gjort det, men de kom sjældent på mine jagtmarker.

Det er sikkert fordi at lokomotivføreren har sat MZ-lokomotivet i "lav tomgang" - en anordning, som DSB har påbygget engang for at spare brændolie når lokomotivet henstod i tomgang, hvilket var meget almindeligt dengang. En MZ i "normal tomgang" har samme omdrejningstal som en MZ i køretrin 1 og der ville man ikke kunne høre, at der blev reguleret op.

Alle MZ-serier har påbygget lav tomgang. Endvidere har ME-lokomotiverne også "lav tomgang", men dette er senere blevet suspenderet på næsten alle lokomotiver pga. elektronikken var lidt for følsom over for den lidt lavere spænding.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak