Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kedeligt nyt...sidste mand lukker og slukker.... (Generelt)

af Andreas M., 26/9 2014, 10:33 (3492 dage siden) @ Henrik Hansen

Beslutningen som DSB har taget, viser desværre at DSB efterhånden har en ledelseskultur, hvor der både mangler respekt kunder, personale og frivillige hjælpere som ved Museumstog i Randers.

Tænk på hvor mange arbejdstimer frivillige har lagt hos Museumstog i Randers, som DSB nu vælger at lukke - hold kæft hvor må mange, der har lagt utallige arbejdstimer i at vedligeholde DSB's materiel, føle sig snydt af DSB arrogante ledelse - føj for s.....

Undskyld mig, men det eneste arrogante i den sammenhæng her, er altså dit (og tilsvarende) indlæg! Ja, det gør ondt at lukke et værksted, ganske ligesom det gør ondt at aflive et kæledyr man har haft i mange år. Men ligesom man afliver sit kæledyr for dyrets bedste, så kan man også godt lukke et værksted, for at skabe bedre forhold for alt det der er tilbage. Jeg er frivillig under museet, og jeg bliver også vemodig og trist over at høre Randers skal lukke, men jeg har også oplevet en ledelse der har udført lukningen på deres grædende knæ, det gør også ondt på ledelsen at lukke dette sted. Det sagt, så tror jeg langt de fleste, både i ledelse og blandt ansatte og frivillige, godt kan se at det er det rigtige at gøre. Museet har et budget, det er ikke sådan at pengene er noget man bare går ud og plukker, og den vigtigste opgave må være at nå så langt for de penge man har til rådighed som overhovedet muligt. Hvis det involverer lukningen af et værksted, for at frigøre midler til de resterende, så er det den bedste beslutning. Jeg glæder mig over allerede at have mødt nogle af de tidligere "Randers kollegaer" på værkstedet i København, og jeg er helt sikker på at det også gælder for både Odense og Roskilde at der vil blive taget varmt i mod folkene fra Randers.

Og hvad kunderne angår har museet meldt ud at man stadig ønsker at køre med udgangspunkt i Randers, trods de eventuelle udfordringer det vil give.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak