Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB og Movia lukker Abonnementsservice, periodekort 13% op (Generelt)

af PD Hansen, 26/9 2014, 19:59 (3493 dage siden)

DSB og Movia lukker Abonnementsservice i hovedstadsområdet januar 2015.

Begrundelsen er en masse væveri om at abonnementsservice er forældet og umoderne. Trods dette bevares papir-periodekort, og muligheden for post-forsendelse bevares også. Det bliver bare dyrere og mere besværligt.

Højere pris:

Samtidigt fjernes rabatten ("bonus") på 11,3% der blev udløst ved 12 måneders abonnement på periodekort.

Det svarer til at en kunde med uafbrudt månedskort fremover betaler ca. 13% mere. Og den slags kunder findes, selv om DSB/Movia lader som om at ingen bruger periodekort på ferier/fridage, og at alle kan planlægge i god tid og undgå periodekort-dækning på fridage.

Dårligere service:

Fremover skal kunderne selv huske at forny månedskortet - enten på papir eller i mobil-app.

DSB og Movia håber at det senere bliver muligt med automatisk fornyelse i mobil-app'en. Automatikken er planlagt, men lad os se om det lykkes.

Deres kundefjendske Rejsekort nævnes ikke med et ord i brevet til kunderne. Pudsigt... ;-)

Fordele og ulemper - højere bøder

Om det er i øvrigt er lettere altid at sørge for opladet mobil, frem for altid at have papir-periodekort med sig, ved jeg ikke.
Manglende strøm betyder kontrolafgift på 750 kr.
Glemt papir-periodekort kostede så vidt jeg ved et lavere gebyr (eller slet intet ved "glemt kort"-service)

Kilder:
Brev til kunderne
Pressemeddelelse fra DSB
DSB omtale
Movia omtale


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailBillige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Fra Vestbanen til Arriva

Fra Vestbanen til Arriva. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak