Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Manglende strøm på mobil-billet - bøde 750 kr eller 100 kr? (Generelt)

af PD Hansen, 26/9 2014, 21:50 (3490 dage siden) @ Fysikeren

Manglende strøm betyder kontrolafgift på 750 kr.
Glemt papir-periodekort kostede så vidt jeg ved et lavere gebyr (eller slet intet ved "glemt kort"-service)


Ankenævnet har slået fast, at manglende strøm ikke udløser en bøde, da udstedelsen af billet kan kontrolleres ved et opkald til centralt hold. Læs evt. her: http://abtm.dk/files/AFGORELSER/XXAFGØRELSE2009-0166[1].pdf

Tak for link! Meget interessant.

Afgørelsen nedsætter dog kun afgiften fra 750 kr. til et gebyr på 100 kr.
Og afgørelsen er konkret begrundet.

Efterfølgende er rejsereglerne strammet, så vilkåret om strøm fremgår eksplicit af rejsereglerne - det gjorde det angiveligt ikke på tidspunktet for afgørelsen. Derfor vil man ikke nødvendigvis komme til samme resultat i dag.

Sund fornuft (herunder muligheden for at verificere ved opkald) burde ellers betyde at afgiften fortsat kun var 100 kr - men alt tyder desværre på at DSB/Movia har gjort hvad de kunne for fremover at kunne opkræve de fulde 750 kr.

DSB/Movia m.fl. vil sikkert begrunde den høje afgift ved manglende strøm med at DSB har "ensartet", "strømlinet" eller "moderniseret" bøderne (ups, afgifterne)... :-|


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak