Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

En sjældenhed: Nyopstilling af nye TU-signaler - Skørping (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/10 2014, 12:31 (3475 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 20/10 2014, 12:42

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Overkørsel 453 set fra øst. Bomme og blinklys er væk. I forgrunden ses den nyetablerede gangtunnel, der vil blive forsynet med elevatorer på begge sider af jernbanen. Der bliver ikke adgang fra gangtunellen til perronerne, hvilket giver passagererne en lang omvej (alt er relativt). Til venstre ses U-signalerne, der tidligere stod umiddelbart nord for overkørslen og som nu er blevet flyttet til en placering umiddelbart syd for den nu nedlagte overkørsel. Oprindeligt (ca. 1957?) stod U-signalerne endnu længere mod syd (se næste foto); men blev engang i 1990'erne flyttet til placeringen umiddelbart nord for overkørslen.

[image]
Udsigt mod syd. Til venstre U-signalet for spor 1 og til højre U-signalet for spor 3. U-signalerne stod oprindeligt (1957?) længere mod syd. I den røde cirkel ses fundamentet til det oprindelige U-signal for spor 1.

[image]
Udsigt mod nord. Til højre spor 1 og til venstre spor 2. I forgrunden støbes fundamenter til perrontrappe op til gangbro. Bemærk de to nye TU-signaler.

[image]
Nyopstillede, nyfremstillede(?) TU-signaler for spor 2 (til venstre) og spor 1 (til højre). Jeg er tilbøjelig til at fjerne spørgsmålstegnet efter ordet nyfremstillede, for jeg tvivler på, at der er tale om hyldevarer. I modsætning til de gamle TU-signaler, der nu er fældede, bærer de nye TU-signaler skilte med benævnelsen "TU".

[image]
De nye TU-signaler set fra nordøst. Er der nogen, der kan forklare, hvorfor man vælger dels at flytte U-signaler i syd nogle ganske få meter mod syd dels at "flytte" TU-signaler i nord et ganske langt stykke mod syd? Om et par år erstattes alle signaler i Skørping jo af ERTMS. For ikke lokalkendte nævnes, at i sydenden af Skørping findes to U-signaler og i nordenden to TU-signaler og ét U-signal. Signalopstillingen i nordenden er en reminiscens fra dengang (1957-1975), der fandtes automatisk linieblok Skørping-Støvring-Ellidshøj.

[image]
To kæmper er faldet. Som man kan se, var de begge placeret øst for spor 1. De nu opstillede TU-signaler er opstillet henholdsvis øst for spor 1 og mellem spor 1 og spor 2. I forgrunden i jorden ses de oversvejste opstandere.

[image]

[image]

[image]
Set mod syd.

Alle fotos: Skørping 20. oktober 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Militære jernbane transporter i 1930erne
Militære jernbane transporter i 1930erne

Per Finsted fra Dansk Militærhistorisk Selskab (www.chakoten.dk) har skrevet en artikel om militære jernbanetransporter i 1930erne. Jernbanen.dk har leveret tegninger til artiklen og har som tak fået lov at bringe artiklen her.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak