Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

TKVJ nr. 12 prøvekørt i dag - 3 fotos (Generelt)

af KimC, 25/10 2014, 22:16 (3464 dage siden) @ UTJ

En jernbaneklubs formåen kendes på evnen til at istandsætte damplokomotiver og holde dem kørende. Det var nok ikke så lang tid man havde regnet med da KLK i sin tid indkøbte lokomotivet.

Den maskine var totalt slidt op da KLK overtog den, og der er blevet bandet stygt over den i værkstedet i Lunderskov, så det kunne høres over hele remiseområdet. Så vidste alle at nu havde 12-folkene igen fundet noget der var totalt i stykker. Så blev der ikke sagt så meget ved kaffebordet, men der er da blevet tænkt højt over om maskinen ville være blevet sat i stand hvis man fra starten havde vidst alt om hvor dårlig den var, eller om de mange timer havde været givet bedre ud på noget andet.
Men nu er den der, og nu skal den så til at tjene det hjem der er blevet lagt i den, så den skal ca køre 1,1 millioner kilometer igen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak