Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Oplysninger om tog - Sverige (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 6/11 2014, 20:25 (3449 dage siden) @ Svend

Lars Møller Jensen skrev:

I Sverige har Banverket på sin hjemmeside udlagt den dagliga graf med extratåg integnet og kun de tog der kører en vis dag, man har mulighed for at se den uden log ind.

Svend B J skrev:

Men kan man se flere informationer, f eks togart, togstørrelse, trækkraft, operatør? Det er jo det de fleste efterspørger og helst på forkant (og ikke hvad der har kørt i går).

Den daglige, grafiske køreplan bliver lagt på Trafikverkets hjemmeside 1 døgn, 7 timer og 10-15 minutter før det pågældende døgn begynder, altså ca. kl. 16:45-16:50 to dage før. Dvs., at man lige nu kan hente planerne for f.eks. kørsel over Øresund 2014-11-07 og 2014-11-08.

Selve den daglige, grafiske køreplan indeholder kun tognumre, tider og steder, men man kan da udlede noget om materiellet ud fra hastigheden. På køreplansperiodens hjemmeside er der en henvisning til undersiden for plantog (svensk: Fastställd tågplan), hvor man finder tjenestekøreplanen (svensk: Tidtabellsbok eller TDT), hvoraf togkategorien fremgår. I tognummeroversigterne (svensk: Tåglista og tågnummerförteckning) kan man slå togkategori og operatør (og en gang imellem lidt mere) op. Særtog kan drille, men sammenligning af køreplansperiodens grafiske køreplan (svensk: Grafisk tidtabell) med den daglige, grafiske køreplan vil i mange tilfælde afsløre, at der er tale om et plantog, der har fået nyt nummer.

En opdateret togoversigt er et meget nyttigt værktøj for jernbaneentusiaster. F.eks. ville jeg uden den daglige, grafiske køreplan for 2014-08-03 ikke have opdaget TMZ 1419 på vej fra Sverige til Sønderjylland, for der plejer ikke at køre noget på det tidspunkt, så jeg ville ikke have været der på det tidspunkt.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak