Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Status aktindsigt TKG og toganmeldelser Randers-Lindholm (Generelt)

af Privat ansat, 15/11 2014, 23:04 (3421 dage siden) @ KimC

Er det nu også "jernbaneenthusiasters" pligt/ret at vide alt, og offentliggøre dette, med fare for at skade banetransport, er denne viden værdifuld nok til at ofre et par godstog?

Det vil jeg ikke mene. Det lægger et stort administrativt pres på Banedanmark, hvis alle jernbaneenthusiaster skal have aktindsigt i alt.

Jeg er lige så meget i tvivl om TBN's offentliggørelse af dokumenterne, som HAN har fået aktindsigt i overhovedet er i tråd med lovgivningen. Det er jo ikke OS men HAM der har fået denne aktindsigt.

Jeg er selv ansat ved en privat jernbaneoperatør, hvor politiken er helt klar: Offentliggørelse af interne dokumenter, herunder toganmeldelser, vil i første omgang føre til en advarsel og derefter en afskedigelse af vedkommende. Jeg synes i den forbindelse, at det er en komplet og stupid manglende respekt fra TBN's side at han offentliggører planerne.


Jeg har efterfølgende erfaret at mindst een af de andre mindre operatører har taget kontakt til Banedanmark for at få stoppet denne ufrivillige offentliggørelse af interne arbejdsdokumenter.

Jeg skriver som "Privat ansat" da jeg på ingen måder ønsker mit navn sat i forbindelse med TBN.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak