Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB og den højere mening (Generelt)

af CP, 18/11 2014, 18:11 (3440 dage siden) @ Nordexpress

Jeg kan ikke lade dig stå upåtalt hen:

Et sådant usagligt indlæg kan du skrive til EkstraBladet, det hører ikke hjemme på jernbanen.[/i][/i]

Det må stå for egen regning. Udgangspunktet var artiklen og det bliver det. Det er i min optik meget relevant i dette forum, hvilke ledere der har været for Danmarks største jernbaneoperatør, på godt og ondt.


Der er ingen modsætning imellem at man ansætter en dygtig person, og at denne konkluderer, at han vil bruge sine kræfter i en anden virksomhed, efter at have slanket DSB.

Om Lok´s dygtighed kan Du muligvis vide mere om end vi kan. At slanke en virksomhed er ikke en dyd i sig selv, den skal have formål, der er til at forstå.


Det er givetvis noget af et chok at skifte fra en rederiverden med fragt- og forsyningsskibe, hvor alt foregår indenfor et erhvervsmiljø, såkaldt business-to-business, og til en transportvirksomhed, hvor hver enkelt transporteret kunde har en mening, som forplantes til pendlertalsmænd, 179 folketingsmedlemmer, til adskillige tilsynsmyndigheder, der ønsker kontrol med planlægningen og med en minister ovenpå og hvor virksomheden for at overleve betjener sig af spin-kommunikation og markedsføring.

Det kan ikke komme bag på Lok at præmisserne er de nævnte. Så enten er der blevet fortiet noget i jobsamtalen eller så er Lok naiv.
Vi er fuldstændig enige i, at de trafikpolitiske vinde har og er modsatrettede, og forstærket af udefrakommende støj og anvarsforflygtigelse. Hvorvidt dette også internt i DSB er forekommende kan og vil jeg ikke kommentere, men en ledelse er et kollegium, og som navnet siger, er man kollegaer, der fælles (!) trækker i den samme retning. Herved opnåes den ledelsesmæssige styrke.


Man må jo snarere rejse spørgsmålet om hvem i dette land, der egentlig har forstand på jernbanedrift - det er nu fra et konsulentfirma på tryk erklæret, at DSB ikke har indkøbskompetence - og på at drive en såkaldt offentlig virksomhed - er det bankdirektørerne i bestyrelsen?

Konsulentrapporter er også bestillingsopgaver, hvis troværdighed ikke er absolutte størrelser, men kun kan betragtes som retningsvisende.

I bøgerne om færgefart bliver en af direktørerne citeret for succeskriterierne:

Regularitet, kapacitet og service.

Disse størrelser er vel stadig gældende i serviceerhvevet. Min pointe på baggrund artiklen: Har Lok kunnet efterleve det (?), da det tydelig i artiklen fremgår, at han samtidig har været jagtet af andre firmaer.

låst
1138 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak