Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Din PLIGT at kontrollere Rejsekort-transaktioner og pris (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 23/11 2014, 03:54 (3442 dage siden) @ PD Hansen

"Rejsekort betyder nye fornøjelige pligter for kunderne:"

Nej, det er ikke spor nyt. Det er en årtier gammel pligt, som udspringer af Købelovens bestemmelser, at man selv (hvem ellers?) skal sikre sig, at billetter og kort, som man har købt, er i orden, hvis man vil gøre krav gældende mht. fejl og mangler. Det gælder også for "analoge" billetter og kort f.eks. jf. DSBs Forretningsbetingelser pkt. 2.3. Tilsvarende gælder for alle former for forbrugerkøb, at man skal sikre sig, at den vare, som man køber, er orden, for at man kan gøre krav gældende med hensyn til fejl og mangler. Mange mennesker véd det blot ikke. Andre, som kender reglerne, har f.eks. gjort sig det til en vane at tjekke deres kasseboner i supermarkedet for fejl umiddelbart efter, at købet er foretaget. Selv om varerne bliver indscannet af kassedamen (m/k) og ikke som i gamle dage tastet manuelt ind, kan der jo ske fejl, og da nytter det ikke altid, at man henvender sig flere dage efter købet, når varen er spist og dokumentationen i form af stregkoder er smidt ud sammen med emballagen. At det så er noget bøvlet noget, at man kun kan have retten på sin sde, hvis man selv sikrer sig, at det købte er i orden, er en anden sag (jeg selv tjekker f.eks. af samme årsag ikke løbende min telefonregning). Men det er altså et lovkrav, der er af ældre dato. „Gør Din Pligt og kræv Din Ret”, som Socialdemokratiet har sagt i mere end 125 år. ;-)

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak