Du tænker nok på købelovens § 47:

“Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.”

Dvs. købelovens § 47 stiller kunden dårligere hvis han vælger ikke at undersøge, men det kan han fuldt lovligt vælge ikke at gøre. (§ 51 indeholder en lovbefalet pligt til undersøgelse, men denne bestemmelse gælder kun i handelskøb, ikke i forbrugerkøb).

Jeg kan godt se at inspirationen kommer herfra, men Rejsekort-kontrol-pligten er stadig ikke noget lovkrav. En opfordring (med konsekvenser ved manglende udførelse) og en pligt er ikke helt det samme.

Vi er dog også enige i, at det er særdeles fornuftigt at man som forbruger kontrollerer køb, kassebonner osv.

Det glæder mig også at vi er enige i, at denne kontrol nogle gange kan være besværlig og at forbrugeren derfor indimellem fravælger den (jf. dit eksempel om telefonregning).

Det “nye” i fornøjelsen med Rejskort skyldes at kontrollen af transaktioner og prisberegning var temmeligt meget nemmere med billet, klippekort og periodekort, og kunne foretages i tilknytning til rejsen. F.eks. kontrol af stempling umiddelbart efter stempling, før påstigning. Med Rejsekort skal kontrollen foretages senere, når rejsen er registreret (i sagens natur).

Hvordan og i hvilket omfang mon forbrugerne vil efterleve Rejsekort-kontrolpligten i praksis?

Men Rejsekort A/S og dets ansvarlige ejere nægter også bevidst at give kunden bevis for check ind/ud (f.eks. i form at valgfri sms/mail-kvittering), så kunden må bare bede til at systemet ikke fejler.

Systemfolk vil nok være uenige, og mene at det hele er en forbedring, og at det er ligegyldigt (eller måske lige frem godt ) at kunden ikke kan bevise når der sker fejl.