Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østerport station i dens nuværende form (Generelt)

af ulca, 25/11 2014, 11:50 (3438 dage siden)

Jeg har nu siden sommerferien pendlet via Østerport, og har i den forbindelse bemærket at de nuværende spor 1 og 2, deres perron og den del af stationsbygningen ved dem er af væsentlig nyere udformning og arkitektur.

Jeg har set billeder fra ca. midten af 1980erne hvor de nyere dele ikke ser ud til at eksistere, så jeg antager at de er af nyere dato.

Men hvornår er de nyere dele kommet til? Umiddelbart gætter jeg på slutningen af 1980erne eller i løbet af 1990erne. Ydermere gætter jeg på, at det har været indførelsen af Øresundstogene som har nødvendiggjort udvidelsen, især når en stor del af de sjællandske regionaltog kører til og fra Østerport, i stedet for f.eks. København H.

Jeg har prøvet at finde noget om emnet, men jeg synes ikke at kunne finde noget om det i f.eks. "På sporet af ...."bøgerne eller andre steder. Skal jeg ligefrem hen og have fat i "byens baner" for at finde noget om emnet?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak