Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Borgermøde i Ringsted, om den niveaufri udfletning (Jernbanen i dag)

af Morten Flindt Larsen, 27/11 2014, 20:40 (3431 dage siden) @ Jesper Thorup-Jensen

"Den udfletning skal udføres øst for Ringsted, alt andet vil være uansvarligt. "

Uansvarligt for hvad?

Formålet med udfletningen er at skabe en forbedret afvikling af togtrafikken vest for Ringsted til og fra Ringsted station, så hvis man i fuldt alvor indtager det standpunkt, at den vestlige udfletning skal placeres øst for byen ved Adamshøj, så siger man implicit, at Ringsted station skal flyttes til åben mark ved Adamshøj. Det er logik i harehøjde, at ellers kan en vestlig udfletning ligesom ikke rigtig opfylde sit formål. En flytning af stationen tror jeg godt nok, at mange af Ringsteds borgere vil være kede af, ja nærmest finde uansvarlig. At placere Ringsted stations vestlige udfletning øst for byen forekommer mig derfor lige så absurd, som hvis man i 1920'erne havde ønsket at placere Roskildebanens og Midtbanens østlige udfletning mod Roskilde og Hvalsø vest for byen, eller hvis man for den sags skyld havde placeret Vestmotorvejens to frakørsler til Benløse og Ringsted ude ved Bringstrup-Fjenneslev, i stedet for hvor de nu ligger. I virkelighedens verden kan man ikke bare placere udfletninger uden hensyntagen til deres formål (trafikafviklingen), det være sig på motorveje som på jernbaner.

I øvrigt er det en glædelig overraskelse for mig, at der i Ringsted findes et stykke "bevaringsværdig natur" på et trekantet 90 x 300 x 300 meter stort, brakliggende areal omgivet af to dobbeltsporede, stærkt trafikerede jernbanestrækninger. Når der er tale om bevaringsværdig natur, håber jeg, at der fra ansvarlig side er rettet henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening, så den er blevet inddraget i sagen. Ellers risikerer man jo at fremstå som useriøse.


Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense

Sukkerkogeriet Odense åbnede i december 1873 som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Sydfynske Jernbaneselskab forestod i starten driften på fabrikken indtil man selv begyndte at indkøbe brugte lokomotiver. Her er historien om Odense Sukkerfabrik.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak