Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens rejsekorthistorie (Generelt)

af thomash, 27/11 2014, 20:59 (3431 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg stiger i Aalborg ind i X-bus 960 mod Viborg afgang kl 11.10. Da Midttrafik endnu ikke tilbyder anvendelse af rejsekort, anvender jeg 10-tursklippekort. Jeg kaster altid et blik på Almex-maskinen, inden jeg stempler. Den var indstillet til zone 50, dato 28/11, klokken 13.15.

Klokken var jo "til den gode side", så det kommenterede jeg ikke. Jeg gjorde opmærksom på den forkerte zoneindstilling (skulle være zone 01 og ikke zone 50). Det rettede chaufføren straks. Derimod var det vanskeligt at overbevise ham om, at datoen i dag ikke er 28/11 men kun 27/11. Som "bevis" hev han sin mobiltelefon frem og viste mig, at den sagde 28/11!

Det tog rimelig lang tid at overbevise ham om, at hverken han eller hans mobiltelefon havde ret.

Og hvad har alt dette så med rejsekortet at gøre? Tja, det tjener vel som en illustration af, at ikke alle menneskelige fejl kan elimineres, når rejsekortet indføres. For som jeg forstår det, kræver rejsekortstanderne i busserne en "manuel" medvirken fra chaufførens side.

Men indtil da kan jeg så glæde mig over de 20% rabat og i øvrigt ærgre mig over, at jeg ikke bare holdt min kæft, for så kunne jeg have kørt på det samme klip i morgen :-).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Du burde begynde at skrive kronikker eller noveller.. Det vil med garanti skabe kæmpe opmærksomhed og hype..

/Thomas H.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak