Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporplan niveufri udfletning ved Ringsted, vest hhv. øst (Jernbanen i dag)

af Morten Flindt Larsen, 28/11 2014, 03:42 (3437 dage siden) @ Mo 568

Hej Thomas,

Tak for det! Interessant at se Ringsteds forslag. Stationen bliver jo dermed næsten lige så lang som Fredericia.

Med hensyn til den reetablerede RE-perron går jeg ud fra, at det kun er meningen, at et absolut mindretal af regionaltogene skal benytte den, da der ellers bliver behov for en niveaufri sporudfletning i øst, hvis man ikke skal have al regionaltrafikken til/fra vest og syd kørende tværs hen over henholdsvis Sydbanens og Vestbanens hovedspor med fjendtlige togveje og deraf følgende "indbyggede" driftsuregelmæssigheder. Regionaltogspendlerne vil næppe bryde sig om at få deres rejsetid forlænget af den mere langsommelige trafik på tværs af hovedsporene, ligesom de lokale pendlere til/fra Ringsted ikke være begejstrede for at få lidt længere gåafstand til busterminalen, end de vil få med Bdk's forslag. Gode omstigningsforhold mellem tog og bus betyder meget i det daglige.

Industrisidesporet ved Østre Ringvej afgrener med et modgående sposkifte fra et 160 km/t spor, så det tvivler jeg lidt på, at Trafikstyrelsen vil acceptere, men det ved du nok mere om end jeg. Industrisporet kan vel i så fald i stedet tilsluttes sporene ved regionaltogsperronen eller industrierne opgive at benytte jernbanen.

Umiddelbart synes jeg det ser ud som om, at Ringsteds forslag indeholder 1/3 flere sporskifter i togvejene end BDk's lovforslag, hvilket sandsynligvis vil resultere i flere driftsuregelmæssigheder som følge af sporskifteproblemer, selv om sådanne naturligvis statistisk set sjældent forekommer. Desuagtet vil det af hensyn til regulariteten måske være en god idé at fjerne nogle af sporskifterne ved Adamshøj. Er de virkelig nødvendige og kan de i givet fald ikke overflødiggøres at en niveaufri udfletning øst for stationen?

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak