Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens aktindsigt (Generelt)

af UTJ, 28/11 2014, 21:41 (3409 dage siden) @ thomash

Men kan du forklare mig, hvorfor man spilder BÅDE rejsekortet's og Bane Danmark's tid for sølle 8 kroner?

Nu har jeg bemærket dine udfald mod "otte kroner". Når du ikke forstår det principielle i noget principielt må du jo belæres.

Da det er en principiel sag kan det få indflydelse på praksis, det betyder at det både betyder noget for de "sølle 8 kroner" og for andre lignende klagesager. Samlet kan det betyde mange penge og betyde noget for mange rejsende. Det ved man godt i både Rejsekort A/S og hos Banedanmark.

Desuden kan det betyde noget for rejsende som er blevet fejlberegnet for mere end de "sølle" 8 kroner.

Principielle sager plejer med dansk administrativ praksis at blive taget seriøst, da det influerer på lignende tilfælde. Og sagen her viser jo at det er nødvendigt at få fastslået hvilken plan som gælder ved beregning af billetpris, dvs. fastslå praksis.

I øvrigt skal der ikke bruges apostrof ved flertalsendelser på dansk i ovennævnte ord og Banedanmark skrives i et ord.

Hvis der stadig postuleres at det er spild af tid kan vi jo overføre det til f.eks. afgørelser af skattesager. Og hvis man mener at det er ok med slumpmæssig afregning af billetter, kan man jo også være ligeglad om fejl i bonen i f.eks. Netto. Og så har man vist for mange penge til rådighed.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak