Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjælp til togterminologi (Generelt)

af cslundsten, 15/12 2014, 16:58 (3417 dage siden) @ cwe

Hej Christina,

”Independent brake”:
Jeg fandt en beskrivelse af diesellokomotivers trykluftsystem i ”Fra MY til ME” af Niels-Folke Vallin, som omtaler en automatisk førerbremseventil og en hjælpebremseventil (direkte bremse). Kan det passe, at ”independent brake” er hjælpebremsen? Vil jeg kunne slippe af sted med at kalde det en lokomotivbremse? Det vil være mere forståeligt for den menige seer, som ikke ved så meget om tog.

Lokomotivbremse er ikke en korrekt term, men til brug for "civilister" synes jeg egentlig den er OK.

”Hyrail” (bil, der kan køre både på vejen og på skinner)
Jeg har fundet ordet ”skinnebil”, men alle de billeder, som jeg har fundet af skinnebiler, har været meget gamle modeller. Bruger man stadig ordet nu om dage?

Hi-Rail køretøjer som det der formentlig hentydes til i filmen (det er et stykke tid siden jeg har set den) bruges ikke på samme måde i Danmark. Der findes skinnekørende entreprenørmaskiner som anvendes ved diverse arbejder, men til daglig brug som de bruger dem i USA findes de ikke her. "Skinnebil" er igen nok et anvendeligt udtryk til "civilister", især hvis bilen også dukker op på billeder.

”Coaster”:
I starten af filmen omtaler de det løbske tog som en ”coaster”, fordi de tror, at motoren ikke er koblet til. Hvordan ville man udtrykke det? En bil kører i frigear, og en cykel kører på frihjul, men hvad gør et tog?

"It's a coaster" -> "Det ruller vist bare", hvis det kan passe ind i sammenhængen.

Hvis I kan hjælpe mig med at oversætte ovenstående ord til dansk, vil jeg være jer evigt taknemmelig.

Fint at du søger rådgivning - gid flere gjorde det :-)

Mvh
Carsten Lundsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Nymølle Skærvefabrik A/S
Nymølle Skærvefabrik A/S

Læs historien om Europas største gravemaskine, 23 hjemmebyggede lokomotiver, 20 kilometer smalspor, en tunnel under Roskilde landevej, Rockwool fabrikken og meget andet godt i denne artikel om Nymølle Skærvefabrik A/S.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak