Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lemvigbanen vil køre uden om Lemvig (Generelt)

af ThomasTT, 16/12 2014, 22:24 (3416 dage siden) @ F.Elkjær

Vemb-Lemvigbanen - som åbnede helt tilbage i 1879, var vel en af de første "tertiære" baner i Danmark. Altså hvor man havde skåret "helt ind til benet" med hensyn til udgifter mm.
En linieføring til Vemb var derfor? billigere end den mere logiske over Struer, eller direkte til Holstebro. Sidstnævnte ville dog også, dengang, have været en konkurrent ud i Lemvigs oplandsområde, men en mere rentabel og logisk linieføring idag i 2014. At togene kører til og fra Vemb, giver ikke det store trafiktal. Mange andre privatbaner som forbandt byer af Vemb og Lemvigs størrelse er forlængst forsvundet.
F.Elkjær

som jeg har forstået det, var det meningen, at langå-struer skulle have fortsat til Lemvig, hvis ikke jernbanen var blevet afvist af byrådet. I stedet blev banen ført til Vemb. Da Lemvig senere fortrød, fik den en dårligere billigere tilslutning til jernbanennettet, og da man så endnu senere planlagde den oprindelige forlængelse, var tiden ved at rinde ud for de store investeringer.

Jeg tror ikke, det er urealistisk at forestille sig en sådan forbindelse bygget engang i fremtiden. Det er selvfølgelig store anlægsinvesteringer i et tyndt befolket område, men dels kan der bygges enkeltsporet på øde mark men måske endnu vigtgiere er forbindelsen driftsmæssig fordelagtig, da der vil være tale om en forlægning af en naturlig endestation. Det gør forbindelsen sammenlignelig med forlægningen fra Lindholm til Aalborg lufthavn, der hurtigt gik fra ide til beslutning.

Den største hindring er formentlig manglende lokal interesse. Det langsigtede potentiale undervurderes givetvis. Præcis som for 150 år siden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak