Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tysk Femern-projekt forsinket (Generelt)

af esni, Frederikssund, 21/12 2014, 12:31 (3412 dage siden) @ Niels Bak

Mit gæt:

På langt sigt er en nybygget tosporet bane væsentligt bedre end at elektrificere den gamle enkeltsporede.

Samtidig er hele Femernprojektet en dansk ide som tyskerne er blevet hevet ind i - for nogens vedkommende skrigende og sparkende. Derfor har det taget alt for lang tid at få debatten gjort færdig og projektet på plads fra tysk side.

Men fordi man ender med den bedste løsning og fordi den tyske regering allerede har brugt rigeligt politisk kapital på Femernprojektet, så kommer Danmark og Magnus Togmus til at sluge forsinkelsen og får ikke andet igen end et undskyld og nu skal vi nok skynde os så meget som muligt. En erstatning eller lignende vil være politisk umuligt internt i Tyskland.

Og nej, der bliver ikke købt tosystemstog eller andre ting fra togentusiasters våde drømme til en overgangsperiode på måske fem år. Når det gælder gods vil så meget som muligt stadig gå over Fyn og resten vil skifte lokomotiver i Puttgarden.

Når det gælder passagerer - tja, enten så finder man en løsning, hvor dieseltog får dispensation til at køre i tunnellen eller også kommer man til at skifte enten tog eller lokomotiv i Puttgarden, sikkert ved hjælp af noget sammenskrabet gammelt materiel. Det kan måske blive den tyske modydelse, at man vil kunne finde lokomotivtrukne vogne og ellokomotiver nok hos DB for en periode til at det kan lade sig gøre med et lokomotivskift. Men nogen større forbedring i trafikken vil man ikke se før den nye strækning i Tyskland er færdig.

(hvis det ellers teknisk kan lade sig gøre, så kan det også være at man sætter et diesellokomotiv til at trække et ICE den forholdsvis korte strækning fra Puttgarden til Lübeck)

Du har desværre nok temmelig meget ret.

I en ideel verden ville man elektrificere den nuværende strækning og beholde den efter at den ny strækning er bygget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak