Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Langsomme DSB busser til Bornholm (Generelt)

af Mads Olesen @, 16/1 2015, 13:43 (3381 dage siden) @ LasseG

Jamen, så er alt jo godt....


Det har jeg ikke sagt - prøver bare rette de faktuelle fejl der er i dine påstande.


Bortfald af Povl Anker betyder ingen besejling af Sassnitz ruten (der kun betjenes i sommerhalvåret).


Hvorfor betyder bortfaldet af Povl Anker at Hammerodde - ligesom i dag! - ikke kan fortsætte med at betjene Sassnitz ?


Hammerodde kan så sejle en dobbelttur til Ystad dagligt indimellem betjeningen af Køge.
Den flytter så også kun 400 passagerer, unægtelig en lille kapacitet den dag hurtigfærgerne ikke sejler af den ene eller anden årsag.


Det benægter jeg ikke, men spørgsmålet er om det er nok?
I forbindelse med de seneste aflysninger har man jo formået at slå flere afgange sammen og stadigt kunne rykke alle reservationer. Hurtigfærgerne har vel trods alt også størst problemer i lavsæsonen og selv Hammerodde og Povl Anker må give op nogle gange. Man må sande at når man bosætter sig på Bornholm så kan vejret nogle gange være herren over ens rejsemuligheder.

Det er klart at Hammerodde kun har en passagerkapacitet på under en 1/3 af Povl Anker som er væsentligt ældre og dermed sikkert også dyr i drift. Man har i forliget lavet en omfordeling af midlerne som betyder at tilskuddet til den 4. færge (Povl Anker) og IC Bornholm bliver skrået væk.

Allerede i dag sker sejlasen Rønne - Sassnitz uden tilskud, så selv hvis man vælger at droppe både de sejlaser som Hammerodde og Povl Aanker foretager - så det er vel ikke utænkeligt at et andet selvskab kan drive den videre på markedsvilkår ?

Jeg beklager alle mine faktuelle fejl...

Hammerodde betjener ikke Sassnitz idag.. Det er en sæsonoverfart.. Den betjenes 28 marts - 31 oktober.

Som du er inde på kan Hammerodde godt betjene Rønne - Sassnitz i en dobbelttur dagligt, inden forpligtelserne på Køge ruten. Så flytter vi altså 400 rejsende frem og tilbage.

I Højsæsonen er der 2 til 3 dobbeltture. De kan ikke realiseres fremover ved bortfald af Povl Anker... Resultat : færre turister og svigtende indtjening.

Det ville være dejligt (liberalt) med et selskab, der ville drive ruten på markedsvilkår.
Men Bornholm er hånden på hjertet et udkantsområde, med få muligheder for udvikling af bæredygtige arbejdspladser.
Derfor er turismen vejen og dermed gode trafikforbindelser, disse kunne potentielt også tilgodese folk der pendler.
Derfor er der i disse måneder en del utilfredshed på Bornholm, når dette såkaldte trafikforlig udråbes til at være en god aftale der gavner Bornholm.

I øvrigt er bortfaldet af IC Bornholm problematisk (så kom jernbaneindholdet tilbage), idet togforbindelsen er resultatet af den ordning der skulle erstatte sejladsen til København.

Men alt dette kan politikerne jo blive spurgt om til folkemødet 2016. Men chancen for uvidenhed om emnet er overhængende, idet den typiske politiker, fra rød til sort, sikkert vælger at flyve til Bornholm på skatteydernes regning.

Mads


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak