Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporsabotage under WWII (Generelt)

af Steff, 21/1 2015, 14:04 (3355 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kære Claus

Du har helt ret i, at i slutningen af marts og frem til Tysklands kapitulation den 7. maj 1945, fik de allierede mulighed for at anvende fly, der før havde været indsat i de strategiske bombninger af Tyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien og Rumænien, til anvendelse andre steder, f. eks. mod flyvepladser i Nordtyskland og Danmark. Men man havde MEGET dårlige erfaringer med anvendelsen af disse fly (UK Lancaster, USAAF B 17 og B 24), da præcisionen simpelthen ikke var god nok til denne slags mål, med mindre det drejede sig om ødelæggelse af store flademål (tæppebombninger) af f. eks. en flyveplads.

Af egnede mindre fly, havde RAF Beaufighter (RAF Coastal Command), Mosquito og Mustang III og IV og USAAF P 51 (Mustang) og lidt P 47.

USAAF havde til krigens slutning RIGELIGT at gøre i Midttyskland og ISÆR Sydtyskland (med Østrig) Tjekkoslovakiet og Ungarn og desuden var Nordtyskland (og hermed Danmark) engelsk ansvarsområde.

De tilrådighedværende egnede mindre fly fra USAAF fløj fra baser i Frankrig, Italien og eskorter fra England. RAF fløj fra Holland og Belgien (og lidt Tyskland) i 2. TAF til støtte for Montgomerys styrker, der rykkede frem mod Nordtyskland og havde derfor ikke mulighed for at kunne deltage i Ranger/Ruhbarbs over Danmark. Risikoen for IKKE at komme hjem var næsten et sted mellem 75 til 90 procent!! Der var simpelthen alt for stærkt FLAK og næsten alle tilrådighed værende tyske dag- som natjagere i området.

Altså var det – på nær nogle undtagelser – hvor RAF anmodede USAAF om støtte (B 24) i.f.m. antiskibsoperationer i Østersøen og i de danske stræder og bælter – udelukkede RAF og RAF Coastal Command der KUNNE. Og RAF Coastal Command havde nok at gøre ved Norges kyster med både Beaufighters og Mosquitos. Og disse OPS kunne KUN udgå fra England/Scotland.

De få Ranger/Ruhbarbs OPS der blev gennemført over Danmark, blev normalt fløjet af Mosquito, der havde et specifikt mål som skibe eller ubåde og eskorten af Mustang III eller IV fik så lejlighed til på tilbagevejen at muntre sig med alt der bevægede sig og GJORDE det.

Uden at dette skal blive for langt, var de danske myndigheder i Danmark og England aldeles klare over, at hvis IKKE de leverede nogle sabotager, så tog RAF over og DET havde kostet menneskeliv og materiel og en ødelagt infrastruktur.
Så selv om det senere viste sig, at sabotagen ikke havde nogen som helt virkning (Tyskerne indregnede forskinkelser pr. automatik (buffer) og ville egentligt hellere sejler fra/til Norge) så redede denne muligvis Danmark for at få nogle gevaldige tæv!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak