Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektrificering i Holstein (Generelt)

af Nordexpress, 21/1 2015, 20:47 (3376 dage siden) @ ulca

En tosporet elektrificeret løsning i Holsten MED ny broer over Fehmarnsund, der kan tage de tunge godstog, er på sigt den bedste løsning.

Situationen skyldes, at man politisk er lykkedes med, IKKE at ville modernisere den eksisterende strækning gennem Neustadt. Den kan selv det danske folkeparti ikke ændre på.

Det, det gælder om, er at landanlæggene og broerne i Tyskland vil blive indeholdt i den følgende Verkehrswegeplan, 2020-2024, som er de tyske femårsplaner for trafikinvesteringer. Og dermed optages i og projekteres i DBs netudbygningsplan.

Det er i det forløbne år jo gået op for de tyske politikere, at der i alt er afsat for få midler til infrastruktur, fordi mange broer og motorveje trænger til kraftig reparation, og man skal udbygge jernbanestrækninger mange steder, herunder strækningerne mod syd, der fører godstrafikken til Schweiz, der også har en statskontrakt med Tyskland. Så der er kamp om pengene.

Derfor er der ingen grund til at lægge for meget vægt på en enkelt politikers udtalelse, nogle er imod det ene, for at få penge til det andet, andre "miljøforkæmpere" er konsekvent imod enhver udbygning af noget, der forbedrer mobilitet.

På sigt skal vi sige tak til, hvis den tyske trafikminister i næste måned meddeler, at der er penge til landanlæggene, at tosporsprojektet vedtages med broer, og at de forventes helt klar cirka om 10 år. Alternativet er slet ingen udbygning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak