Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Russiske koblinger, et sp.om buffer (Generelt)

af mss-logoff, 25/1 2015, 21:13 (3369 dage siden) @ Steff

Hej MSS

Lige for at forstå dit svar korrekt.

Noget russisk godsvognsmateriel kan omspores og anvender kun centralkobling uden side buffere, fremføres med en speciel mellemvogn op til loko med centrakobling til stammen og normal skruekobling til loko. Kan KUN fremføres over en kortere og speciel afstand grundet fritrumsprofilet og må herefter omlades.

Ja, det gør det nemmere at håndtere vognene. De bevæger sig som sagt ikke over længere stræk.

Personvognsmateriel for international trafik har europæisk fritrumsprofil, side buffere og kobler indbyrdes med centralkobling ELLER (som med russisk sovevogn til DK) med skruekobling.

Er det korrekt forstået?

Ja og nej. Materiel for international trafik har til dels centraleuropæisk fritrumsprofil, og dertil passende puffere. Men også indenlandske personvogne har puffere.
Internationale tog med russisk profil (og centraleuropæiske puffere) har i mange år været indsat mellem rusland og udvalgte byer i nabolandene (f.eks. Berlin). Vognene med europæisk profil kan derimod anvendes alle vegne.

Mindes IKKE at have set side buffere om nationalt anvendt russisk personvognsmateriel.

Puffere er som sagt at finde på alt personvognsmateriel.

Her de mest udbredte, store og næsten helt runde puffere der anvendes på almindeligt russisk materiel:
http://www.railfaneurope.net/pix/ru/car/passenger-misc/green/2TE10UT-0037_20051009_155.jpg
http://www.railfaneurope.net/pix/ru/car/passenger-misc/green/RZD08330672ba.jpg

Og her den mindre version der passer med normalspors-materiel:
http://www.railfaneurope.net/pix/ru/car/passenger-misc/green/Poezda362_Nyushki.jpg
http://www.railfaneurope.net/pix/ru/car/kupe/green/Germany/RZD_Saratovzug.jpg

Selv har jeg set det på nærmeste hold, jeg rejste engang med den Transsibiriske jernbane,

Her et enkelt billede fra min rejse, desværre fik jeg hverken taget mange eller gode billeder dengang:

[image]

Smøring af lejer på ukendt station et sted i sibirien i 1990. Th ses pufferne også tydeligt.

Mvh MSS


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak