Når vi nu er ved "de halve kupéer":

Da jeg var ung togbetjent på Københavns Hovedbanegård fra 1. februar 1980 til 31. januar 1981 kørte jeg "i reserven". Det betød, at man kendte sine fridage "ud i al fremtid". Til gengæld vidste man ikke - i modsætning til de, der kørte "i fast tur" - hvad man skulle lave de enkelte dage. Det fik man først at vide med ca. 4 dages varsel.

Man arbejdede som hovedregel i fire dage og holdt fri i to dage. (Jeg talte med en gammel kollega for nylig, og han kunne bekræfte, at fridagsmønsteret stadig er sådan blandt DSBs togpersonale.)

På det tidspunkt arbejdede jeg som sagt i København, men jeg boede faktisk i Aalborg. Det gjaldt derfor om at møde så sent som muligt efter fridag og have fri så tidligt som muligt op til en fridag. Man arbejdede altså "mod uret". Undersøgelser har vist, at det faktisk er usundt. Men det tænke vi ikke over dengang. Det gjaldt simpelthen bare om at være i København så kort tid som muligt og så i øvrigt komme hjem til Jylland så tidligt som muligt op til en fridag.

Det er her "den halve kupé" i MA kommer ind i billedet. Var jeg heldig, kunne jeg få tjenestefordeleren til at give mig en "dagen-før" tur op til en fridag. Det var en vagt, der lå så tidligt, at man faktisk mødte dagen før, man skulle arbejde. Det kunne f.eks være at man mødte om aftenen, kørte fra København H til Rødby, sov et par timer, og kørte tilbage til København med ankomst til København ved 5-, 6-, 7-tiden om morgenen. Når man var færdig, kunne man nå Lyn 115 mod Frederikshavn/Struer med afgang fra København H kl. 7.10 og ankomst til Aalborg kl. 12.58. Man var med andre ord i Aalborg kl. 12.58 dagen før sin fridag, og det var jo dejligt.

Når man entrerede Lyn 115 i på København H henvendte man sig til togføreren. Det var altid en Struer-mand, der havde overnattet i København. Man spurgte, om der var noget, man kunne hjælpe med (man var jo stadig i uniform). Man vidste godt, at det var der ikke, for Struer-manden havde rigeligt med tid til at passe sit arbejde; lyntoget standsede ikke undervejs mellem København H og Storebæltsfærgen.

Så satte, eller rettere lagde man sig ind i den ene af de to halve kupéer i MA (togføreren havde tjenestekupé i den anden). Man trak det lille gardin i døren for og så kunne man ligge der og sove hele vejen til Aalborg efter at have arbejdet det meste af natten med kun nogle få timers søvn.

De to halve kupéer var ikke helt ens. Hvilken, der var togførerens, og hvilken, der var den ledige, kan jeg ikke (mere) huske.

De to små halve kupéer i MA er i øvrigt skyld i, at MA har et vindue mere på sin højre side end sin venstre side. Kig selv efter her.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Litra MA med de to halve kupéer markeret. Klik på billedet for højere opløsning.