Hej.

Påstanden om at forliste lokomotiver som regel altid blev bjerget igen, står jeg ved, men der er dog et par undtagelser i mit arkiv.

I blyminden i Mestersvig lukkede man ned, men lokomotiverne blev stående i minegangene. Formentlig var grunden planerne om brydning af molybdæn samme sted. Det blev imidlertid ikke til noget. I mellemtiden fyldtes tunnelerne om sommeren op med smeltevand, som så frøs om vinteren, og den sidste oprydning, hvor tunnelens indhold var indpakket i is, var så besværlig, at skrotværdien ikke opvejede omkostningerne. Miljøet spillede dengang heller ingen rolle. Da talte man ikke engang om det. Lokomotiverne var britiske Ruston, og de var formentlig også opslidte.

I zink- og blyminen Den sorte Engel blev nogle store 900 mm canadiske minelokomotiver også stående. Der var mere malm i området, men priserne var faldet, så det var for dyrt at bryde. Verdensmarkedspriserne kunne stige, så maskinerne blev stående. Vognene står dog formentlig i det gamle marmorbrud neden for svævebanes dalstation og venter på en ny indsats. De blev altså taget ned. Det sidste jeg hørte, var at svævebanen er blevet reetableret med henblik på ny brydning, men verdensmarkedspriserne er vist igen faldet. Også disse lokomotiverne skulle i dag stå i indefrosset stand.

Men bortset fra Grønland med specielle forhold står jeg ved min påstand.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.