Kære Steffen m. fl.

Som en "gammel banemand", der hver dag passerede mindestenen for de 3 dræbte grænsegendarmer på vej til og fra "arbejde" i årene 1973 - 1989, finder jeg anledning til at gengive nedenstående beretning, som jeg finder er den, der kommer "sandheden" nærmest. Og, ja, det hører med i jernbaneforum, og andre har jo startet "tråden".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø, 5 år gammel den 9. april 1940

Dramaet ved Viadukten

Juli 7, 2010

Invasionen var knap gået i gang,
da Befrierne havde skudt tre Grænsegendarmer i Padborg. Det
var lige før, at lægen, der ilede til hjælp også
var blevet dræbt. Følg de dramatiske timer inden ambulancerne nåede
frem efter fem timer.

Råb om hjælp

Det var den 9. april 1940.

Klokken var ca. 4 om morgen. Dr. Lorenzens
hund havde vækket ham Pludselig lidt senere lød lyden af 5 –
7 skud med regelmæssige korte mellemrum i retning mod Padborg.

Man havde ventet, at de kom –
tyskerne. De aktive hjemmetyskere var samlet hos deres ledere, for at
tage imod besætterne.

Telefonen ringede. Der var skudt tre
gendarmer, nede ved Viadukten. Lægen blev anmodet om hjælp med det
samme. Bilen blev kørt ud af garagen.

De må
ikke køre

Flyvemaskinerne kunne allerede høres.
Dr. Lorenzen havde ikke nået lågen, før en tysk officer kom springende
frem fra skyggen med en løftet revolver. Tre andre soldater kom hurtig
frem med geværerne skudklar.

Lorenzen
sprang ud af bilen. Wass soll das bedeuten? Jeg er læge
og kaldt til de sårede. Svaret fra den tyske officer: De må
ikke køre, jeg må ikke lade nogen passere. .
Selv om han fik historien gang på gang, var han ubøjelig.

Et par af de tyske soldater var i gang
med at afvæbne andre gendarmer på vejen. De blev under bevogtning
ført hen til vagtmesteren, senere til Rønsdam.

Morgenkaffe hos hjemmetyskere

Disse soldater var allerede kommet over
grænsen kl. 3.30 af Nyhusvejen.
I Rønsdam havde de fået kaffe hos en hjemmetysker. De ventede
blot på startsignalet. De viste Dr. Lorenzen
en instruktion på dansk, hvor de påstod, at de kom for at beskytte
Danmark og Norge imod en truende engelsk invasion. De kom efter
aftale med den danske konge og Wermacht.

Skud høres fra Hokkerup

Nu hørtes også skud i retning
af Hokkerup. Flyene drønede nu lavt ned over hustagene. Endelig
fik Dr. Lorenzen lov til at køre. Men blot 200 meter længere
henne blev han stoppet af en tysk panserbil. Den tvang lægen til at
køre ned i en lav grøft.

Fire mand sprang ud og truede med gevær.
Også her måtte lægen snakke godt for sig, men tiden gik.

To sårede og en dræbt

Lige nord for Viadukten
lå på højre fortov Overgendarm Birk
med benene ud mod kørebanen. Han var bleg og lå fuldstændig stille.
Et par dråber blod flød ud næsen, da lægen rejste ham lidt op.

Han bil stod på det modsatte hjørne
af vejkrydset. Nogle soldater stod omkring. Men andre gendarmer var
ikke at se. Overgendarm Albertsen
var bragt ned til Dr. Due. Overgendarm Hansen var i et hjem nogle
hundrede meter længere op i gaden.

Da Dr. Lorentzen
nåede hen til ham, så han ham afklædt i sengen med et skudsår i
venstre side. Kuglen var gået ud gennem højre bryst.

Efter skuddet var han selv løbet hjem
og var kommet i seng med hustruens hjælp. Han stønnede meget, og havde
lidt et meget stort blodtab. Han var meget bleg.

Politiet skal være til stede

Dr. Lorentzen
forbandt ham,og gav ham smertestillende og stimulerende indsprøjtninger.

Så skyndte han sig over til naboen,
for at ringe efter ambulancen i Aabenraa.

Da han vendte sig om døde grænsegendarmen

Den tyske officer var meget ked af det,
da det så ud som om, at det var det tyske militær, der havde
skudt gendarmerne.

Pludselig sagde officeren: Det er
ikke vores kaliber. Lorentzen kunne konstatere, at dette udsagn
var rigtig. Han fik nu besked om, at fjerne liget. Nej sagde Lorentzen,
Her i landet fjerner vi ikke lig, før politiet har været til stede.

Vil de så
ikke tilkalde politiet, fortsatte officeren. Han blev overtalt til
selv sammen med en gendarm, der nu havde fået civilt tøj på for at
hente politiassistent Petersen.

Hårdt kvæstet

I mellemtiden opsøgte Dr. Lorentzen,
overgendarm Albertsen. Han lå i konsultationsværelset.
Han var meget urolig og ikke ved fuld bevidsthed. En masse blod kastede
han op. En kugle var trængt ind gennem skulderen. Der blev ringet efter
Falcks ambulance fra Sønderborg.
Det var ikke sikkert, at ambulancen fra Aabenraa
kunne nå frem. Der var som skrevet, hørt skydninger oppe nord fra.

Sammen med politiassistenten så
Lorentzen nu på Birk. Han blev bragt til sit hjem. Han havde
et skud i underlivet. Desuden sad der et dræbende skud i hjertet.

Der kom stadig flere troppetransporter
fra grænsen langs Oksevejen,
mest maskingeværer og lette kampvogne og biler med infanteri. Det var
dog endnu kun fortroppene. Flyene kredsede over byen.

Skudt på
kort afstand

Politiassistenten foretog en afhøring
af overgendarm Hansen, der stadig var ved bevidsthed, men meget
svag. Han forklarede, at han og Albertsen
var kommet på vagt. De havde fået besked på at samles med de andre
ved 8. afsnits kontor i Bov. Birk
var kommet samtidig i sin vogn. Alle tre havde deres geværer
med.

Pludselig kom tre civilklædte unge personer,
der talte tysk henimod dem. På gendarmernes spørgsmål, hvor
de skulle hen, svarede de, at de skulle op på banegården.

Pludselig trak de alle deres revolvere
frem og skød på kort afstand mod gendarmerne.

Derpå tog alle tre flugten gennem
Viadukten og er senere set flygte gennem Tværgade
ned over Sportspladsen sydpå.

Pludselig måtte afhøringen standses,
da Hansen ikke kunne få vejret.

Ambulance nåede endelig frem

Da der stadig ikke var kommet nogen ambulance,
gik Lorenzen over til lokomotivfører Lassens
telefon. Her fandt han en kortklippet herre i skjorteærmer i færd
med at ransage Lassens papirer. Han præsenterede sig som
Braun. Gestapo var allerede i arbejde. Hr. og Fru Lassen
var arresteret.

En ung mand var kommet ind for at afgive
rapport om de sårede gendarmer, men blev tysset ned med en hovedbevægelse
i retning mod Dr. Lorenzen.

Braun
havde forlangt, at Lorenzen
skulle føre telefonsamtalen på tysk.

Klokken 10 kom der endelig en ambulance
fra Sønderborg. Bilen var blevet opholdt ved Hokkerup.
Man havde først kørt en såret soldat til Flensborg,
inden chaufføren var klar over, at han var kaldt til Padborg.

Dr. Lorenzen
ville ikke have, at de sårede blev indlagt på et tysk lazaret, så
han tog med til Krusaa, for at skaffe dem frit lejde til statshospitalet.
Den kommanderende general gav straks ordre til fri passage.
•Selvfølgelig, vi kommer
her som venner og beskyttere.



Vejen var stopfuld af tyske kolonner,
men kort tid efter blev også overgendarm Albertsen
afhentet af Falck.

Ingen klarede det

Begge sårede kom straks på operationsbordet.
Men de indre organer havde taget så meget skade, at al lægeomsorg
var forgæves. Dagen efter modtog Dr. Lorenzen
det sørgelige budskab.

For de tre Grænsegendarmer som faldt
på deres post, rejste befolkningen året efter en mindesten ved
det sted, ugerningen havde fundet sted, med deres navne. Bagpå sten
står følgende:

Pligttro I satte Livet til

Med Eders Kald i Pagt

Hav Tak fra Fædreland og Folk

For trofast Grænsevagt.

Tyske agenter stod for nedskydningen

De tre civilklædte tyskere var tyske
agenter fra Regiment Brandenburg.
De var sendt til grænsen som en slags fortrop for at forhindre at vigtige
broer, veje og jernbaner skulle blive ødelagt af det danske militær.

Tyskerne havde angiveligt troet, at gendarmerne
var i færd med at forberede sprængning af viadukten. Dette var dog
ikke tilfældet, idet regeringen allerede den 8. april havde givet
Grænsegenndarmeriet ordre til ikke at skyde eller indlade sig i
kamp, når tyskerne overskred grænsen.

De såkaldte befriere
nedskød tre gendarmer inden invasionen for alvor gik i gang.

Kilde:
Se

Litteratur Padborg/Krusaa/Bov

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)