Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB? (Generelt)

af Hedegaard, 16/4 2015, 17:46 (3270 dage siden)

Når man ser på vores naboer til nord og syd, så ser man jernbanenet, der ligesom flyruterne er fyldt op med private operatører, som konkurrerer mod statens jernbaner. I Sverige har man bla. Veolia og MTR, og i Tyskland har vi HKX.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er nogen private operatører som ønsker at prøve lykken herhjemme?
Næsten hver dag læser man om hvor dyrt DSB er, at der ikke er nogen service ombord på toget, ingen kaffe eller mad på 1. klasse, ingen kundevejledning, ustabilt internet, beskidte tog, ja listen er lang.

Man skulle tro at en privat operatør ville være vild efter at snuppe alle de utilfredse kunder.
Nu har jeg forsøgt via Google at finde ud af, hvordan man egentlig starter et jernbaneselskab herhjemme, men fik ingen resultater.
Er der nogle barrierer, som ikke eksisterer hos vores naboer?

Hvis jeg nu var stinkende rig (hvilket jeg ikke er), så ville jeg da gerne satse med at investere i nogle Dispolok diesellokomotiver, og nogle pensionerede 1. klassevogne fra Tyskland eller et andet europæisk land, og så starte op med 2 ture om dagen fra København til Århus og 2 ture den anden vej, med fri internet, gratis servering ombord ala flyselskaberne, og nogle ansatte som selvfølgelig først skulle gennemgå et kursus i god kundeservice.

Som operatør ville jeg selvfølgelig også være nød til at få oprettet billetsalg/automater på de stationer, som mine tog ville betjene.

Et dyrt projekt, men mon ikke man hurtigt ville kunne tjene ind til udgifterne hvis man rent faktisk havde et billigere og bedre alternativ til DSB?

Jeg fatter simpelthen ikke, at ingen har forsøgt endnu, men der er måske nogle udgifter og politiske problemer jeg ikke kender til?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak