Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tyskernes besættelse og overgivelse......tyskerhad - og Iraq (Generelt)

af Morten Flindt Larsen, 18/4 2015, 18:16 (3295 dage siden) @ Hans T. Møller

"Men det er vel en kendsgerning, at der nu foregår en intens islamisk radikalisering af hele Mellemøsten, og at denne udvikling blev startet af Iraq-krigen i 2003."

Nej, det er bestemt ikke en kendsgerning, at den islamiske radikalisering blev startet af Irak-krigen i 2003. Radikaliseringen er et produkt af wahabismen / salafismen inden for den sunni-muslimske gren af islam, der i dag først og fremmest sponseres af religiøse kræfter i det stenrige Saudi-Arabien og Qatar, men som går langt længere tilbage i historien.

Der har været borgerkrig inden for den islamiske verden siden 1920'erne, hvor udråbelsen af Republikken Tyrkiet i 1923 betød, at det suverænt mest toneangivende land i regionen slog ind på sekularismens vej. Den nye tyrkiske stat var ikke-religiøs. Man orienterede sig mod Vesten og Atatürk ”himself” var demonstrativt vestlig i klædedragt og manerer. Siden da har diktatorer i regionen af enhver tænkelig art efterlignet meget eller alt af denne vestlige stil; se blot på fotos af Nasser, Sadat, Assad, Saddam Hussein og lignende typer i deres ”privatliv”.

Modreaktionen på sekulariseringen kom ret hurtigt i form af dannelsen af Det Muslimske Broderskab i 1928. Det og dets forskellige filialer og forgreninger har kæmpet imod de sekulære herskere i årtier med hårde midler, men overordnet set, så beholdt de sekulære regimer overtaget indtil 1979, hvor Khomeini kom til magten i Iran.

Siden da har historien udviklet sig til fordel for islamisterne - ikke sekularisterne. Det, der først gav islamisterne, dvs. wahabisterne/salafisterne medvind, var krigen i Afghanistan mod Sovjetunionen 1980-1990, men den jihadiske terror begyndte allerede i slutningen af 70’erne, ikke i 2003.

Indledningsvis foregik terroren i Mellemøsten og var præget af det oftest salafistiske engagement i modstandskrigen mod Sovjetunionen i Afghanistan, men også af en række terrorangreb rundt om i Mellemøsten, som dels var inspireret af det salafistiske angreb på Kabaaen i Mekka i 1979, dels iværksat af den shiamuslimske terrorgruppe, Islamisk Jihad, der havde base i Libanon. De mest kendte attentater og terrorangreb var mordet på den egyptiske præsident, Anwar Sadat i 1981 og bombningen af den amerikanske ambassade i Beirut i 1983. Siden har denne terror som bekendt spredt sig til Vesten; måske husker nogle 11. september 2001.

De, der lider aller mest under sunni-radikaliseringen, er muslimer, der ikke er wahabister/salafister, men også de mellemøstlige kristne og andre minoritetsgrupper er hådt ramt. Wahabisme/salafisme ville være en "lille, skør afdeling" af islam (måske lidt som Jehovas Vidner i forhold til kristendommen), hvis de ikke havde Saudi-Arabien og Qatar som sponsorer.

Det er derfor det rene nonsens, at radikalisering i Irak, Syrien osv. er et produkt af USA, og at udviklingen med den tiltagende radikalisering "blev startet af Iraq-krigen i 2003". En gang bekvemt sludder, man kan fyre af for at blive fri for at se nøgternt på Mellemøsten.

Derudover er det en usmagelig bagatellisering af et modbydeligt diktatur, at Irak under Sadam var "en traditionel verdslig stat"; omkring 1½ mio. døde iraktere som følge af Sadams regime er der intet "traditionelt verdsligt" i. Hertil kan du så lægge de iranske ofre under Sadams Iran-Irak krig 1980-1988.

"Hvis vi begynder at diskutere Iraq, risikerer vi igen at ryge ind i en af disse politiske diskussioner, hvor mange har en mening."

Og det begyndte du så, men naturligvis er det blot hjeriksen, der skal undlade at ytre sin mening og ikke dig selv, der ligger inde med de vises sten om "den store satan USA", som der åbenbart også skal propaganderes imod på jernbanen.dk.


Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Vigerslevulykken
Vigerslevulykken

Den 1. november 1919 kørte et Korsørtog op bag i et Kalundborgtog ved Vigerslev blokpost og dermed var Vigerslevulykken en realitet. Lars Christensen har gennemgået over 1.000 siders sagsakter i Rigsarkivet og resultatet er denne artikel om ulykken.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak