Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Statsrevisor om Rejsekort - klippekort burde tvangslukkes? (Generelt)

af PD Hansen, 22/4 2015, 22:48 (3263 dage siden) @ Nordexpress

En fuldstændig uakademisk observation af passagerer i den københavnske bustrafik peger tydeligt mod, at et stigende antal mennesker betaler kontant ombord på busserne i mangel af klippekort.

Jeg tror at du har ret. Jeg betaler selv gerne ekstra for bekvemmelighed, og for at slippe for Rejsekortet.
Nogle eksempler fra hovedstaden:

1) Abonnementsservice blev lukket. Nu er der mobilperiodekort, hvor den lovede automatiske fornyelse ikke fungerer ordentligt. Meget mere bøvlet. Før betalte jeg gerne for en ekstra zone hele måneden, som jeg ellers kun sjældent bruger. Det gider jeg ikke længere

Pris før: 3 zoner 510 kr. - 11,3% rabat/bonus = 452 kr. pr. måned
Pris nu: 2 zoner: 365 kr. + ca. 2 tillægsbilletter x 12 kr., samlet ca. 389 kr.

Selv om det var irrationelt, var jeg tidligere villig til at betale mere end nødvendigt (pga. bekvemmeligheden ved altid at have den ekstra zone). Men når det offentlige ikke længere gider/magter at levere et bekvemt produkt, og så vælger jeg at betale mindre nu.

2) Omvendt kunne jeg måske slippe endnu billigere ved at bruge Rejsekort (fordi jeg ikke bruger periodekortet så intensivt). Men jeg gider ikke bøvlet med check ind/ud og risikoen for fejl. Periodekort er nemmere og sikrere, trods alt.

3) Før købte jeg lejlighedsvist også (yderligere) ekstra zoner på et blåt 2 zoners-klippekort. Pris pr. klip 15 kr. uanset om jeg skulle bruge 1 eller 2 zoner

Nu køber jeg tillægsbilletter på mobilen (via app eller simpel sms). Pris 12 kr. for 1 zone, 24 kr. for 2 zoner.

Tidligere kunne jeg måske have sluppet billigere ved 1 zone, men det var nemt og bekvemt at bruge det blå klippekort. 3 kr. ekstra var ikke alverdens.

Nu betaler jeg mere ved 2 zoner, bare for at slippe for Rejsekort (men er Rejsekort overhovedet parat til brug som “tillægsbillet” for periodekort-brugere?)

Alt sammen eksempler fra min egen hverdag. De sædvanlige af "systemets" kundefjendske folk skal være velkomne til at opfatte min adfærd som tåbelig. Men jeg er næppe den eneste irrationelle forbruger ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak