Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Konsekvensen af øget kontant billetsalg i busserne (Generelt)

af Nordexpress, 23/4 2015, 09:11 (3290 dage siden) @ UTJ

Selvfølgelig kan en stor del af de her deltagende ældre hvide herrer med enten godt job eller fed pensionsopsparing synes, at automatisk træk på deres bankkonto er som den syvende himmel. Fred være med det. Det er muligt at d'herrer især indhenter erfaring på mere eller mindre behagelige togrejser.

Tråden startede med et indlæg om, at alternativer til rejsekortet ikke var blevet afskaffet i tide. Og her sammenlignede jeg med, hvad forbrugerne faktisk foretager sig i øjeblikket i de københavnske busser. Man kunne formulere det anderledes: det er egentlig forbløffende så mange mennesker, der fravælger rejsekortet, der ikke har hørt om det, eller der ikke mener, det er til dem.

Hvis min påstand holder, at der nu købes kontantbilletter i busserne i stort omfang af både indbyggere og turister, så betyder det:

- langsommere/længere køretider for busserne qua længere stop ved stoppestederne => dyrere busdrift og dårligere service

- mere stress på chauffører, der må afgøre, om de vil undervise turister og godtfolk i billetsystemet eller lade dem køre gratis

- oveni den nylige sag, hvor en chauffør kritiseres i Københavns Radio af Movia for at have stået fast på, at en mobil billet skal være købt før påstigning (der kan skrives en bog om samtalerne mellem chauffører og unge mennesker om mobilbilletter, der endnu ikke er modtaget)

- større kontantbeholdninger hos chaufførerne i busserne i stedet for i et dertil indrettet billetsalgssted

- dyrere rejser med kollektiv trafik for de befolkningsgrupper, der netop har brug for billig kollektiv trafik, og som nok netop ikke indgår i gruppen af ældre hvide herrer med fed bankkonto og bogholderkompetence.

Mishandlingen af turister, der søger info om hovedstadens transportpriser ved ankomst i Københavns Lufthavn, er så en sag for sig. De nøjs så med kontantbilletter. Der så fører til længere køretider på turisttunge buslinjer som f.eks. linje 1.

Jeg gør egentlig bare rede for, hvad der faktisk foregår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak