Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fik fingeren af lokofører! (Generelt)

af thomash, 24/4 2015, 23:20 (3289 dage siden) @ Svend

Tja, men det er nu ikke noget jeg regner med at gå videre end hertil med.
Det er bare irriterende at der stadig findes folk der ikke kender reglerne.


Den eneste måde at komme det til livs på er at kontakte DSB som kan forklare de pågældende medarbejdere (i dette tilfælde "manden med fingeren"), hvilke regler der gælder på området.

Jeg er for nogle år tilbage blevet antastet af en Stationsbetjent, eller hvad man nu kalder det, på københavns hovedbanegård. Jeg stod og filmede Sølvpilen efter ankomst fra Odense, hvor den var på vej ud til Centralværkstedet.

Han sagde at jeg skulle pakke mit stativ sammen og stoppe med at filme, hvortil jeg svarede at det var i privat hensende at jeg var der, og at jeg godt måtte stå der. Han påpegede igen, at jeg skulle pakke sammen og stoppe med at filme, og stædig som jeg var, undlod jeg at følge hans henvisning - til stor gene for ham. Da han begyndte at hidse sig op og true med politiet valgte jeg så at pakke sammen da jeg ikke gad at gøre mere ud af det.

Efterfølgende skrev jeg en lang og velskrevet klage til DSB, som mente at han havde handlet korrekt, og at jeg ikke måtte stå og filme der uden forud at have varslet DSB om det, ej heller selvom det var privat.

Jeg henviste så til lovgivningen på området, men til trods for det hold DSB fast i, at han havde handlet korrekt og jeg ikke bare måtte stå og filme der.

Når den interne holdning i DSB er, at man ikke må være der, vil en klage jo gavne intet.

Mvh
Thomas.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak