Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Fik fingeren af lokofører! (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 26/4 2015, 13:45 (3282 dage siden) @ mss-logoff

Jeg havde en lignende oplevelse helt tilbage i sommeren 1997 på Lyngby Station.
Jeg stod på perronen, som så ofte før og filmede S-togene. Der ankom et S-tog (3. generation). Lige pludselig åbnede lokomotivføreren det lille vindue i førerrummet - ikke noget mærkeligt i det, da han jo skulle se om der var passagerer på vej ind eller ud af toget - men da han råbte mig an, og sagde at det ikke var tilladt at filme på DSB´s område, undrede jeg mig en helt del.
Jeg var dog ikke mere befippet end jeg fik kikket på uret, og ikke mindst tog vognnumrene, så det ville være nemmere at finde ud af hvilken lokomotivfører det var. Toget kørte igen, og da jeg kom hjem skrev jeg et brev til Banestyrelsen (det nuværende BaneDanmark) og klagede over lokomotivførerens opførsel.
Tro det eller ej; de kom med den samme historie om at man ikke må film på DSB´s områder!
Nu er jeg sådan skruet sammen, at jeg ikke ville slå mig til tåls med dette, så jeg skrev til den daværende trafikminister Bjørn Westh. Efter nogen tid kom der et svar fra ham, og denne gang lød der helt andre toner:-) , for selvfølgelig måtte jeg da filme på DSB´s område, når bare jeg ikke begav mig ud på steder hvor der var skiltet med adgang forbudt. Endvidere skrev Bjørn Westh i svaret, at de pågældende medarbejdere var blevet "retledt". Det er kun i kommercielt øjemed der skal indhentes tilladelse til, at filme på DSB´s områder.
Jeg vil understrege, at jeg altid er meget påpasselig med, at overholde de gældende regler på dette område. Hvis jeg står på en perron og filmer et forbipasserende tog, sørger jeg altid for at stå så langt fra perronkanten som muligt, for ikke lokomotivføreren skal bliv nervøs, samt når jeg filmer fra en bro, står jeg aldrig lige over sporet, for man ved ikke hvad den pågældende lokomotivfører måske har været ude for tidligere.

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak