Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nogen der kan identificere denne liggevogn? (Generelt)

af mss-logoff, 26/4 2015, 15:33 (3259 dage siden) @ Hedegaard

Som nævnte en Wagon Service Bcmh -ex. DB Autozug Bocm 244 ex. DB Bc(t)mh 257 ex. DB Bct(ü)m 256.

I alt 60 vogne blev bygget til DB i slutningen af 60'erne, primært for Ferieekspresser.
Nogle blev leveret i "Touropa" og "Scharnow" design.
De midterste 3 kupéer blev bygget som 6 halvkupéer der var delt af lodrette jalousier der kunne rulles op hvis kupéerne skulle lægges sammen.
Tidligt i 1980'erne blev vognene moderniseret med central ventilation og fik betegnelsen Bctmh 257. I 1990'erne blev jalousierne fjernet, derved bortfaldt "t" og et "o" blev tilføjet. Ved en opfriskning med nye tekstiler og farver i slutningen af 1990'erne fik vognene betegnelsen Bocm 244.

I starten af 1990'erne fotograferede jeg en Bctmh 257 på København H, den må have været reserve for en Bcm 243 eller en Bcmh 246:

[image]

I 2002 mødte jeg igen en vogn af denne type, denne gang som Bocm 244 i et autorejsetog i Hamburg:

[image]

Mvh MSS


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak