Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fra Viborg til Randers + 7 fotos (Generelt)

af SEB, 1/5 2015, 20:47 (3276 dage siden) @ Krabsen


Eller i bedste fald; en jernbane der ikke længere er det den har været. :-(


Fordi verden uden om har ændret sig. Hvis jernbanen skulle forblive som den altid har været, ville den være væk..

Men det er jo netop det der er problemmet - Jernbanen ER jo stort set væk! For man undlod at følge med tiden, da tiden var der...

Ved godt min mening ikke betyder noget, og slet ikke kan bruges i dag, da det i dag ER for sent. Men jeg har altid drømt om en "sammenlægning" af DSB gods med pakkeposten. DSB skulle køre al gods på skinner mellem byerne, hvor posten så skulle stå for distributionen. På alle størrere stationer kunne der stå en eller flere godsvogne, som så skulle hentes dagligt, for at godset og pakkerne så kunne sorteres centralt, for bagefter at blive kørt i godsvogn retur til distributions stationerne, hvor godsvognene nu ville skulle vente på at få returgods til næste dag. Godsvognene har den fordel, at de ikke koster alverden at have stående på stationen, hvor også en grovsortering kan ske, når godset og pakkerne bliver lagt i vogene. Og så kræver det "kun" to mand at køre alt godset - Modsat alle de postbiler og fragtbiler der i dag skal bruges, hvor der i hver enkelt sidder en mand. Så selvom transport på skinner altid har været relativt dyrt, så burde der kunne være en rationaliserings fordel, og dermed penge at spare ved brug at toget. Men alt dette gjorde man ikke. Man solgte det hele til tyskerne, som i dag stort set kun kører transit gods. Distribution med tog sker stort set ikke mere. Så jernbanen har IKKE fulgt med tiden! Man stod stille, mens tid var, hvor man BURDE have handlet... Og det er dybt tragisk, for der kommer hele tiden flere biler og lastbiler på vejene - Og mere kø! Mens der på skinnerne "kun" kører persontog.

Erling.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak