Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad skete der lige i Mørkøv? (Generelt)

af Gæst1, 20/5 2015, 11:35 (3258 dage siden) @ mss-logoff

Et sporskifte går sjældent bare "i stykker" så tog kommer ind på forkert spor.

Der er vel primært tre muligheder - omend det naturligvis er gætteri (men dog kvalificeret gætteri, der forhåbentlig kan dæmpe eventuelle vilde teorier :
1: Et af togene er kørt forbi et signal i "stop" og har enten a: opskåret sporskiftet eller b: passeret sporskiftet unden det havde kontrol (kan være under omstilling).

2: Sporskiftet har ikke haft kontrol, og toget fra fri bane, er blevet indrangeret, hvor man så har undladt at tjekke sporskiftets stilling eller pålægge låsebolt, hvorfor toget er endt i det spor, hvor det krydsende tog allerede holdt.

3: Trafiklederen har givet et af togene lov til at køre ud mod det andet.

At dømme efter de ikke umiddelbart synlige skader, peger pilen nok på, at det "første" tog er afgået fra Mørkøv uden signal, har skåret sporskiftet op, og er så bragt til standsning, da man så enten u-signalet på rødt, eller det hvide triangel lys fra det tog, der skulle krydses med.

Alvorligt, men relativt udramatisk, og noget der sker ind i mellem.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak