Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Julius Dorpmüller (Generelt)

af Steff, 5/7 2015, 10:06 (3215 dage siden) @ Gæst

Go´morn til alle!

En åbenbart for mange i nutiden ”svær” person, da alle jo i tidens ånd skal tilpasses ind i en firkant eller en rolle og dette afhængig af ens baggrundsviden, åndlige habitus, politiske standpunkt og nu også politiske korrekthed.

Det er jo for let at skrive, at personen Dorpmüller i realiteten ”kun” var en typisk embedsmandsrepræsentant for hans tid på godt og ondt og at han I princippet agerede på samme måde, som andre embedsmænd, f.eks. i Danmark mv. gjorde. Tro mod sit embede, stolt af sit arbejde, efterlevede de gældende normer for opførsel og diskretion og satte ikke officielle spørgsmålstegn ved handlinger, der ikke omhandlede ham. Men havde helt sikkert en egen mening. Men den fremkom man ikke med, nøjagtigt som skete før og her i nutidens Danmark og andre steder.

Jeg kan kun anbefale at læse bl.a. de henviste kilder i indlæg nr. 2 og fuldstændig glemme alt hvad der står i første indlæg fra den fri Wiki, der i både i sprogbrug og indhold siger mere om skribenten (på Wiki) end om den beskrevne person.
Pas i øvrigt på med den fri Wiki, der mangler ofte henvisninger og kilder.

I øvrigt var Dorpmüller hverken medlem af partiet eller officer!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak