Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen direkte fjerntog på Fugleflugtslinjen i byggeperioden (Generelt)

af En gæst, 6/7 2015, 13:35 (3188 dage siden) @ Nordexpress

Set oppe her fra det høje nord er den manglende lokale jernbaneforbindelse i Tyskland med lokalbusforbindelse til forskellige feriesteder af underordnet karakter.

Men det bliver slemt hvis de internationale tog fra København til Hamburg skal køre over Padborg i en periode på 5 år, mens man bygger ny jernbane (og bro) mellem Lübeck og Fehmarn. Her vil fjernbusser få et opsving, uanset at de (eller i det mindste passagererne) skal sejle fra Rødby til Puttgarden.

Værre endnu bliver det dog, hvis tyskerne ikke er færdige med at lægge spor, når tunnelen er færdig. En bus vil kunne køre strækningen København-Hamburg en del hurtigere (og formentlig billigere når vi taler billetter) end et tog, der fortsat skal køre over Padborg. Det bliver svært at vinde den trafik tilbage til skinnerne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak