Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

AM/DS i km 1,7 København-Valby - hjælp/sporplan søges (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/8 2015, 12:45 (3188 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]
En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7

Hvad "dækkede" dette dækningssignal?


Det dækkede "ydre transversal" mellem Kh nær og Kh Fjern. (For lægmand: Kh = København H)
- Eller gik forbindelsen mellem Enghave maskindepot (depot vest) og Belvedere?

Jeg leder efter en sporplan, der viser nævnte "ydre transversal". Jeg har kigget i Jernbanen nr. 8, december 1967, hvor der er en sporplan af København Fjern, jeg har kigget i Jernbane-Bladet 1959, nr. 11, hvor der er en artikel om sikringsanlægget for København Nær og jeg har kigget i S-togsbogen 1934-2009 - alt sammen uden held.

Det tætteste jeg kan komme på, er den sporplan fra 1954, der er gengivet i "Byens Baner" side 258-259; men den er desværre så nedfotograferet, at transversalen kun kan anes.

Kan nogen være behjælpelig med en sporplan ?

Georgs billede viser AM/DS. Hvilke to togfølgestationer stod dette signal imellem? Valby og København (nær)?

Kender nogen til historikken: Hvornår blev transversalen anlagt, hvornår blev dækningssignalet etableret, hvornår blev transversalen fjernet (hvis den er fjernet) og hvornår blev dækningssignalet fjernet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Jeg har ikke styr på årstallet for Georgs billede. Men billedet må være taget i 1972 eller tidligere jf. denne tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak