Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

AM/DS i km 1,7 København-Valby - hjælp/sporplan søges (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/8 2015, 22:21 (3183 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har forfattet nedenstående tekstudkast, som jeg senere agter at uploade på www.sidesporpaafribane.dk.

I er velkomne til at skyde udkastet i sænk/foreslå rettelser.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


"Dette sidespor er ikke et sidespor i traditionel forstand. Der er tale om et jernbanespor, som forbinder en del af Københavns Hovedbanegård med en anden del af Københavns Hovedbanegård. Undervejs passerer sporet den fri bane mellem Valby og København H. Sporet, der passeres, er benævnt "3. hovedspor" og benyttes normalt af S-tog fra Valby til København H.


Krydsningen mellem de to spor bestod af en diamantkrydsning og tog på det ene spor kunne således ikke skifte spor fra det ene spor til det andet spor - eller omvendt.


Diamantkrydsningen var i køreretningen Valby-København dækket af et AM/DS-signal i km 1,7. Hvorledes diamantkrydsningen eventuelt var sikret i modsat retning vides ikke i skrivende stund.


Det vides i skrivende stund heller ikke


- hvornår diamantkrydsningen blev etableret

- hvornår diamantkrydsningen blev fjernet (hvis den er fjernet)

- hvornår dækningssignalet blev etableret

- hvornår dækningssignalet blev "nedlagt""


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak