Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dobbeldækker IC (Jernbanen i dag)

af Per Andersen, 19/11 2015, 17:22 (3080 dage siden)

Så er Tysklands første dobbeldækker IC døbt og i drift. Navnet blev "Magdeburger Börde"

Dobbeldækker IC

af andersj, Aalborg, 19/11 2015, 19:13 (3080 dage siden) @ Per Andersen

Så er Tysklands første dobbeldækker IC døbt og i drift. Navnet blev "Magdeburger Börde"

Med kun 2 års forsinkelse - imponerende når man tænker på at det er standard Bombardier-Twindexx dobbeltdækkervogne blot med en anden indretning og en faceliftet styrevogn end dem til regionaltrafikken.

Max. hastigheden er desuden kun 160 km/t (200 km/t i de eksisterende IC), meget begrænset plads til bagage (folk har jo ikke bagage med i fjerntog) og ingen bistro/restaurant ombord.

--
Mvh Anders

Dobbeldækker IC

af LasseG, 19/11 2015, 23:14 (3079 dage siden) @ andersj

en faceliftet styrevogn end dem til regionaltrafikken.

Den er mere end bare faceliftet da den også skal kunne overholde de nye TSI krav...

--
[image]

Dobbeldækker IC

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 20/11 2015, 16:29 (3079 dage siden) @ andersj

Med kun 2 års forsinkelse - imponerende når man tænker på at det er standard Bombardier-Twindexx dobbeltdækkervogne blot med en anden indretning og en faceliftet styrevogn end dem til regionaltrafikken.

Max. hastigheden er desuden kun 160 km/t (200 km/t i de eksisterende IC), meget begrænset plads til bagage (folk har jo ikke bagage med i fjerntog) og ingen bistro/restaurant ombord.

Det er aftalt mellem DB og Bombardier, at ingen af parterne udtaler sig om årsagerne til forsinkelsen på to år - hverken dem som skyldes Bombardier, DB eller eksterne. Så lige dén del, kan jeg ikke kommentere på - kender iøvrigt heller ikke detaljerne...

Når det er sagt, så afviger produktet "TWINDEXX Vario" (internt Dosto2010) særdeles meget fra tidligere udgaver. Det skyldes dels en generel opdatering med ny teknik og generelle forbedringer, men også de nye TSI krav, der først fik den endelige form i december 2014. Vognkasserne er blandt andet mekanisk forbedredt til 189 km/t, hældningen på trapperne er ædnret efter de nye PRM krav, der er massive ændringer på kabelføringer og ikke mindst software. Det er helt basalt et nyt tog -der er designet til at kunne indgå i flæng med de ældre versioner, og derfor udefra ligner de andre til forveksling. Alene softwaredelen, hvor vognene selv udregner om der køres med lokomotiv eller togsæt har krævet en del tests - herunder særligt interfacet med vogne med ældre software.

Hastigheden blev oprindeligt udlagt til 189 km/t (konstruktionskrav og pris skærpes fra 190 km/t), men er senere valgt nedsat (af DB) til 160 km/t. Togene skal anvendes på strækninger, hvor en højere hastighed ikke kan udnyttes, og så kan man jo lige så godt vælge den lavere hastighed, idet vedligeholdelsesomkostningerne så reduceres. Anskaffelsesprisen ved kontraktunderskrift var 100 M DKK pr togstamme - skal man have tog til 200 km/t får du ca 100 færre siddepladser for samme pris.
Tilsvarende vil det i Danmark være relevant at se, om eksempelvis regionaltogene mellem København og Kalundborg skal kunne køre 200 km/t, når denne hastighed ikke kan bruges.

Begrænset plads til bagage? Faktuelt er der udover bagehylder også ekstra bagage racks, og samlet er der flere kvm bagageplads pr passager end i de eksisterende IC-tog - netop fordi folk har bagage med i fjerntog. Der er også cykelpladser - omend der er markant flere i regionaltogsversionen...

Bistro/restaurant? Tja, der findes tegninger til både Bistro og restaurant. Det er fravalgt i disse tog.

/Lasse

Dobbeldækker IC

af mss-logoff, 23/11 2015, 15:50 (3076 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Hastigheden blev oprindeligt udlagt til 189 km/t (konstruktionskrav og pris skærpes fra 190 km/t), men er senere valgt nedsat (af DB) til 160 km/t. Togene skal anvendes på strækninger, hvor en højere hastighed ikke kan udnyttes, og så kan man jo lige så godt vælge den lavere hastighed, idet vedligeholdelsesomkostningerne så reduceres. Anskaffelsesprisen ved kontraktunderskrift var 100 M DKK pr togstamme - skal man have tog til 200 km/t får du ca 100 færre siddepladser for samme pris.

Det skyldes svjv. først og fremmest at 146'erne ikke kunne leveres med den ønskede maksimalhastighed.

Der kommer dog også en leverance af BR 147 (tosystemloks i nyt design), og de skulle angiveligt kunne køre hurtigere. Til disse lokomotiver forventes der også en bestilling af nye en-etagers vogne, der skal anvendes i den internationale trafik. Bl.a. til Danmark.

Mvh MSS

Dobbeldækker IC

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 23/11 2015, 16:27 (3076 dage siden) @ mss-logoff

BR 147 (TRAXX AC3) leveres også kun til 160 km/t, da DB ikke har behov for at køre hurtigere med dem. De 27 IC dobbeltdækkerstammer der leveres har hele tiden været planlagt til 160 km/t. Det er i rammeaftalen på 800 vogne, at man har diskuteret 189 km/t for eventuelle senere serier.

Oprindeligt var en 200 km/t TRAXX planlagt, men DB råder umiddelbart over maskiner nok til høj hastighed, og ser en bedre økonomi i 160 km/t, hvor denne hastighed er høj nok.

Tankerne om nye lok-trukne togstammer bølger lidt frem og tilbage. Der bliver først afgjort noget i 2017 (hvor et udbud skal starte). Af diverse nyhedsgrupper fremgår at tanken er at genanvende BR 101 og styrevogne, mens de ældste "mellemvogne" udskiftes. Dertil kommer at DB stadig har "plads" i rammeaftalerne med Bombardier (Dobbeltdækkervogne og el lokomotiver / 160 km/t) og Siemens (ICx / 200-250 km/t).

/Lasse
.

Dobbeldækker IC

af mss-logoff, 24/11 2015, 20:43 (3075 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

BR 147 (TRAXX AC3) leveres også kun til 160 km/t, da DB ikke har behov for at køre hurtigere med dem. De 27 IC dobbeltdækkerstammer der leveres har hele tiden været planlagt til 160 km/t. Det er i rammeaftalen på 800 vogne, at man har diskuteret 189 km/t for eventuelle senere serier.

Nja, i starten var 189 km/t ganske officielt på tale. Da det ikke umiddelbart var realiserbart blev det til 160 "til at starte med". Flere formodede derfor at det ville ske med 187'erne og de vogne der leveres med dem. Er det ikke tilfældet kommer vi næppe til at se dobbeltdækkere med den hastighed overhovedet.

Oprindeligt var en 200 km/t TRAXX planlagt, men DB råder umiddelbart over maskiner nok til høj hastighed, og ser en bedre økonomi i 160 km/t, hvor denne hastighed er høj nok.

Tankerne om nye lok-trukne togstammer bølger lidt frem og tilbage. Der bliver først afgjort noget i 2017 (hvor et udbud skal starte). Af diverse nyhedsgrupper fremgår at tanken er at genanvende BR 101 og styrevogne, mens de ældste "mellemvogne" udskiftes.

Genanvendelse af 101 og gamle styrevogne med nye mellemvogne? Den hører utvivlsomt til i kategorien "ammestuesnak"..
101'erne og Styrevognene holder højest 10-15 år endnu.
De nyeste IC vogne moderniseres for tiden en sidste gang og fra omkring 2025 udrangeres de sammen med 101'erne der er slidt ned til den tid. Indtil da bør det moderniserede materiel + de nye dobbeltdækkerstammer og ICE'erne række.
Det der investeres i fremadrettet er en ny materielgeneration, ingen lappeløsninger.

>Dertil kommer at DB stadig har "plads" i rammeaftalerne med Bombardier (Dobbeltdækkervogne og el lokomotiver / 160 km/t) og Siemens (ICx / 200-250 km/t).

Ja, aftalerne er stadig åbne. Og derfor brygges der alle vegne.
Faktum er at til den internationale drift kommer DB til at mangle egnede tog, og her er nye lokomotivtrukne tog på tale da man finder flersystemtogsæt for dyre, imens lokomotiver med flersystem-udrustning derimod er standardvare. Men det vil så omvendt kræve endnu en vognfamilie hvilket heller ikke virker optimalt. Hvad det ender med må tiden vise...

Mvh MSS

Dobbeldækker IC

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 25/11 2015, 09:36 (3074 dage siden) @ mss-logoff

Nja, i starten var 189 km/t ganske officielt på tale. Da det ikke umiddelbart var realiserbart blev det til 160 "til at starte med". Flere formodede derfor at det ville ske med 187'erne og de vogne der leveres med dem. Er det ikke tilfældet kommer vi næppe til at se dobbeltdækkere med den hastighed overhovedet.

TRAXX 3 generationen indeholder (designmæssigt) Varianter i de to TSI klasser "Conventional Rail" (op til 189 km/t) og "High Speed" (190-249 km/t). I praksis betyder dette, at de udgaver af TRAXX 3 generationen, der bygges for øjeblikket, generelt er designet til 189 km/t. Kontrakten med DB indeholder helt specifikt, at maks hastigheden er 160 km/t for de lokomotiver som DB køber op til 450 stykker af - herunder specifikt bogier, der ikke kan køre hurtigere end 160 km/t. Her gælder så at BR 147.0 leveres til 160 km/t, mens BR 187.1 og 187.2 leveres til 140 km/t - her er hastigheden elektronisk bremset til 140 km/t, for at kunne forlænge intervallerne mellem eftersyn. Bogierne er de samme.
Vores 187.0 og 187.3 der kører for leasingsleskaber og private godsoperatører er leveret i 160 km/t versioner. Jeg er ikke opdateret på, hvor mange der er elektronisk bremset til 140 km/t for at reducere vedligeholdelsesomkostningerne.

Der er altså ingen der efterspørger en 189 km/t version, omend denne er teknisk mulig, da design og godkendelser har taget udgangspunkt heri.TRAXX lokomotivet i HS klassen er endnu ikke solgt til nogen, og derfor heller ikke bygget.

Bemærk at DBs maskiner til passagertrafik kaldes BR 147.
Skoda leverer el lok og dobbeltdækkere til NME med højere hastighed.

Generelt eksisterer vores produkter i flere varianter, men det er ikke alle der sælger, og uden en start-kunde, kommer de ikke ud at køre.

Jeg har umiddelbart set følgende varianter af produkter, der potentielt ville kunne anvendes i Danmark:
Lokomotiver i hastigheder 120-220 km/t - både som el, diesel eller hybrid
Dobbeltdækkervogne fra 160 til 230 km/t
Enkeltdækkervogne fra160 til 250 km/t
Togsæt fra 160-400 km/t
...men det er ikke ensbetydende med, at der vil være økonomi i at bygge og bruge dem i Danmark

Genanvendelse af 101 og gamle styrevogne med nye mellemvogne? Den hører utvivlsomt til i kategorien "ammestuesnak"..
Det der investeres i fremadrettet er en ny materielgeneration, ingen lappeløsninger.

Jeg kender ikke dine kilder, men jeg er ret sikker på, at mine kilder vil blive kede af, at blive kategoriseret som "ammestuesnak"

Faktum er at til den internationale drift kommer DB til at mangle egnede tog, og her er nye lokomotivtrukne tog på tale da man finder flersystemtogsæt for dyre, imens lokomotiver med flersystem-udrustning derimod er standardvare. Men det vil så omvendt kræve endnu en vognfamilie hvilket heller ikke virker optimalt. Hvad det ender med må tiden vise...

Ja, faktum er, at DB mangler tog, der også kan køre i international trafik, og at en del af denne trafik ikke er med høj hastighed. Faktum er også, at international trafik skal foregå uden statslig kontraktbetaling, så investeringen skal stå mål med risikoen for manglende økonomi i trafiken. Til gengæld er det slet ikke sikkert, at de eksisterende rammeaftaler ikke er bedste bud for nogle af de forskellige togtyper, som DB efterspørger.

/Lasse

Dobbeldækker IC

af Per Andersen, 20/11 2015, 06:29 (3079 dage siden) @ Per Andersen

Pris pr. stk. 17mil. euro , 154 m lang, 5 vogne i stedet for 7 , 465 pladser og skal først køre på strækningen Leipzig -Norddeich. Frem til 2030 skal 120 sæt erstatte nuværende IC vogne.
Kilde: Bild.de

DB Dobbeltdækker IC

af Nordexpress, 24/11 2015, 09:55 (3075 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Når vi nu skal ledes til at forstå, at der er megen nyudvikling i Intercity vognene, kan det da undre, at destinationsskiltene ikke er anbragt nærmere dørene, (jfr. ET, IC3, SBB) men sidder samme sted midt på vognene som deres halvsøskende regio-vognene fra Görlitz.

DB Dobbeltdækker IC

af Gæst1, 24/11 2015, 14:09 (3075 dage siden) @ Nordexpress

Når vi nu skal ledes til at forstå, at der er megen nyudvikling i Intercity vognene, kan det da undre, at destinationsskiltene ikke er anbragt nærmere dørene, (jfr. ET, IC3, SBB) men sidder samme sted midt på vognene som deres halvsøskende regio-vognene fra Görlitz.

Mon ikke de er placeret der, hvor kunden har ønsket de skulle sidde? Det er næppe placeringen af destinationsskilte, der er afgørende for, om en togtype er "nyudviklet" eller ej :-)

DB Dobbeltdækker IC - passagerinformation

af Nordexpress, 24/11 2015, 18:30 (3075 dage siden) @ Gæst1

Tja, "næppe" er så dit skøn.

Jeg konstaterer, at ny kundeorienterede elektroniske informationssystemer fremhæves ved beskrivelse af enhver ny passagertogtype og enhver vunden regionaltogskontrakt i det nære udland.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak