Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Efterskrift til SBB Dosto vognstammer og oprangeringer (Jernbanen i dag)

af Nordexpress, 26/11 2015, 20:48 (3066 dage siden)

Vi havde for noget tid siden en tråd, hvor antal vogne og oprangering af SBB IC2000 tog med Re460 blev diskuteret. Den tråd kan jeg ikke finde.

Til gengæld er jeg stødt på dette forum med nogle interessante redegørelser for SBB sammensætninger:

Eksempler på 15 vogne for og bag Re460 er ikke sjældne. Den tekniske grænse angives til 17 vogne med ét lok, men der er også eksempler på samkørsel af to moduler, altså 2 loks, og maximum skal da være 2 loks og 20 vogne.

Bahnforum Schweiz

Bemærk, at en IC2000 Dosto grundstamme kan bestå af såvel 6, 7, 8 som 10 vogne. Jeg har ofte set 10 IC2000 forstærket med 2 B og 1 Bt. Og jeg antog, at eksemplet med de 6 forstærkervogne f.eks. havde haft en stamme med kun 8 Dostovogne. Men antallet af kombinationer er åbenbart legio.

En rimelig god redegørelse for SBB IC2000 dobbeldækkerne findes her:

wikipedia IC2000

Jeg håber de videbegærlige kan stave sig igennem det tyske.

Efterskrift til SBB Dosto vognstammer og oprangeringer

af re20000, 26/11 2015, 22:14 (3066 dage siden) @ Nordexpress

Det må godt nok være nogle lange perroner de har i Schweiz...

Nold

Efterskrift til SBB Dosto vognstammer og oprangeringer

af ped, Hg, 26/11 2015, 23:33 (3066 dage siden) @ re20000

Ja perronerne ER lange, ligesom stammerne;-)

Kørte på et tidspunkt Schweiz tyndt og i timedrift kom man nemt fra Zürich til Geneve og til mange andre byer.
Jeg husker det som om der var 15 vogne, men maskinen var forrest. Den havde ingen problemer.
Cirka midt i toget var der en slags spisevogn, på første sal, så man kunne få et par bajere, mens man nød udsigten.

Venligst
pediHg

Efterskrift til SBB Dosto vognstammer og oprangeringer

af Anders Larsen, 27/11 2015, 11:37 (3065 dage siden) @ Nordexpress

Når vi nu er inde på emnet sammenkobling af vogne/togsæt så har jeg et lille spørgsmål.

Som bekendt kan op til 5 IC3 kobles sammen til et tog med 15 vogne men kan IR4 også kobles sammen til 5 togsæt (af 20 vogne) og er det i så fald kun perron længderne der begrænser længen af toget.

Efterskrift til SBB Dosto vognstammer og oprangeringer

af Niels, Aarhus, 27/11 2015, 11:49 (3065 dage siden) @ Anders Larsen

Hej Anders

De kan kobles 5 sæt - se Tommys fortrinlige database: her

Venlig hilsen

Niels H.

--
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak